Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Når ordet ”bæredygtighed” er spillet, forstummer al tale

Bæredygtighed er ikke længere et begreb, der er forbundet med data, reel viden eller analyse.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Mange af de discipliner, der har skabt vores samfund med høj beskæftigelse, socialt sikkerhedsnet og stor lighed, er ikke længere prestigefyldte. I dagens Danmark har natur- og miljøbegreberne den reelle samfundsmæssige magt. Tidens prædikanter er biologerne, og det hellige ord er ”bæredygtighed”.

Jeg er økonom – kandidatgrad og det hele. Jeg har snart 25 års erfaring fra eksport og har undervist på universitetet i otte år ved siden af mit job. Jeg synes, at livet har givet en del brugbar erfaring som politiker. Det tæller bare ikke rigtig – i dag skal man helst skal være naturuddannet for at have pondus i debatten. Jeg er derfor ydmyg, når jeg alligevel tillader mig at causere over et af de begreber, der i dag driver folkestemningen.

Da jeg gik på Handelshøjskolen, betød ”bæredygtighed” slet og ret, at indtægterne var højere end udgifterne. Det var et ord, man kunne forholde sig konkret til. En bæredygtighedsanalyse skulle kortlægge alle omkostninger og indtægter i et projekt og så holde dem op mod hinanden for at se, om ”projektet kunne bære”. En vanskelig øvelse, der skulle kvalificere en beslutning.

Sådan er det ikke mere. I dag er bæredygtighed noget, man påberåber sig, hvis man har tænkt de rigtige tanker, mens man plukkede sine æbler, eller hvis man rejser til Peru for at lære kunsten at fremstille krukker.

Bæredygtighed kan også omsættes til forretning. Hvis en restaurant serverer sit brød i håndflettede kurve, eller hvis glassene er mundblæste et sted i verden, hvor folk har ringere kår end herhjemme – ja, så er det vist nok også bæredygtigt. Nogle gange er det dog nok, at glassene er mundblæste på et glaspusteri ved Vestkysten. Det er ikke altid til at finde ud af.

Bæredygtighed er ikke længere et begreb, der er forbundet med data, reel viden eller analyse. Det er rigeligt blot at lukke øjnene og føle. Ikke tænke – bare føle. Hvis det lyder rigtigt og føles rigtigt, kan det sagtens være bæredygtigt, og så kan det bruges som argument. Det kan f.eks. bruges politisk for at få gennemført aktiviteter for skatteborgernes penge eller som argument for et projekt i en virksomhed.

»Det lyder jo let nok,« kunne man sige. Der er faktisk ikke rigtig nogen grænser for, hvor og hvor meget man kan bruge det. Det er bare at komme i gang. Men så let er det ikke. Det er nemlig også ret afgørende, hvem man er.

Det er sandelig ikke alle forundt sådan at slynge om sig med ordet ”bæredygtighed” i en samfundsmæssig sammenhæng. Man skal helst være af en acceptabel ”stand” – f.eks. have en særlig uddannelse eller være medlem af visse græsrodsbevægelser eller partier.

Det kan også være, at man lever sit liv på en særlig måde, har en speciel fritidsinteresse eller spiser efter en spændende diæt. Så kan man sige ”bæredygtighed” med særlig troværdighed.

Når disse folk bruger ordet, sker der noget – så stopper diskussionen. Det er lidt ligesom at have en trumf i ærmet. Når først kortet er spillet, forstummer al tale. Man kan nikke og bifalde, men man kan ikke protestere, medmindre man tilhører standen. Vi andre derimod – os, der bærer rundt på andenrangsuddannelser og har henslæbt vores arbejdsår i det private erhvervsliv og nu tilmed er folkevalgte for et liberalt parti – kan ikke bruge b-ordet med nogen nedarvet ret. Faktisk kan vi heller ikke så tvivl om sammenhænge, hvor b-ordet er brugt. Vi kan bare holde kæft, kan vi.

Hvorfor? Ja, fordi enhver ved, at vi ikke rigtig har forstået konceptet, og at vi i øvrigt altid handler i snæver egennyttighed uden det store blik for fællesskabet.

Men er det nu alt sammen bare noget, der foregår oppe i mit hoved? Er det nu blot, fordi jeg personligt er sur over, at mine begreber fra 1990’erne har fået en ny betydning? Et rimeligt spørgsmål. Men det mener jeg faktisk ikke.

I mit civile og politiske virke møder jeg mange virksomheder og mange ledere, og ve den leder, virksomhed eller politiske magthaver, der ikke har en målrettet strategi for bæredygtig og grøn omstilling. Det vil gå dem ilde, for så bidrager de til jordens undergang – og hvem ønsker det? Derfor er der opstået nye job inden for området i både private og offentlige organisationer.

Titlerne er opfindsomme, og lønnen er høj. Men hvad med dagligdagen – tja, så gennemgribende er tiltagene måske ikke. Men det gør heller ikke så meget, for ofte er det nok med signalet og kommunikationen.

Jeg ved godt, at det er smart for både natur, miljø og pengepung at slukke lyset, skrue ned for varmen, downsize bilens motorstørrelse, ikke smide madrester ud, sortere sit affald, skifte til bedre vinduer, genbruge tøj i familien, begrænse tiden under den varme bruser og så videre, men det der med bæredygtighed ... det har ligesom taget magten fra mig.

Det har jeg opgivet at forstå til bunds. Men jeg er selvfølgelig også kun økonom og liberal.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.