Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi har brug for smartere bilafgifter

Leasingselskaber, bilimportører og bilforhandlere tror ikke, danskerne er idioter. Men branchen driver forretning i et idiotisk afgiftssystem.

28/7 stillede erhvervskommentator Anders Heide Mortensen det retoriske spørgsmål, om et givet bilmærke tror, at danskerne er idioter. Til det spørgsmål vil jeg gerne på vegne af branchen svare entydigt nej.

Baggrunden for Heides spørgsmål var de danske leasingregler, som Finans i de seneste måneder har haft fokus på. Reglerne tillader blandt andet, at der kan betales forskellig registreringsafgift på to identiske biler. Dette forhold medfører, at visse brugte biler under en række givne omstændigheder kan sælges fuldt lovligt med en betydelig avance.

At det kan lade sig gøre, skyldes, at den danske registreringsafgift afhænger af bilens pris. Et leasingselskab betaler eksempelvis en lavere afgift for samme bil, fru Jensen har købt, fordi deres mængderabat også giver sig udslag i afgiften. Og hvis der gives rabat ved køb af mange biler, er det ikke kun bilimportøren, der giver rabat, det gør staten dermed også.

Bilbranchen har i en årrække påpeget, at det er én af en lang række af uhensigtsmæssige konsekvenser af den danske registreringsafgift. Vi ønsker en omlægning af de danske bilafgifter, som helt fjerner muligheden for, at det kan lade sig gøre. Nemlig ved, at vi omlægger bilafgifterne, så de ikke afhænger af bilens pris – men af deres miljø- og sikkerhedsegenskaber.

Derfor er vi rigtig glade for det politiske fokus, som Finans har været med til at skabe med deres artikelserie. Men det er ærgerligt, når det gode journalistiske arbejde bruges til at pege fingre ad de forkerte. En prisbaseret registreringsafgift, som vi har i dag, vil altid tilskynde virksomheder til inden for lovgivningens rammer at arrangere sig således, at de kan opnå det mindst mulige grundlag for afgiften.

Løsningen er at ændre lovgivningen, så afgiften afhænger af bilens egenskaber og ikke dens pris. Det vil sikre ens afgift på samme bil – både for fru Jensen og for leasingselskabet. Det vil desuden fremtidssikre vores afgiftssystem til gavn for både miljø og trafiksikkerhed – og samtidig forbedre konkurrencen i branchen samt nedbringe Skats ressourcer til kontrol.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.