Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

»Mine penge er mine penge«

Enhedslisten vil have afskaffet 1000-kronesedlen, fordi beløbet ”er for stort” og noget med, at man kan bruge den til at gemme penge derhjemme.

Enhedslisten vil have afskaffet 1000-kronesedlen, fordi beløbet ”er for stort” og noget med, at man kan bruge den til at gemme penge derhjemme.

Hvad det at gemme penge angår, er det jo ikke ulovligt, og i en tid med negative renter på bankkontoen kan man ikke fortænke folk i at lægge lidt fysiske sedler til side i stedet for.

Hvad størrelsen angår, er det noget vås. 1000-kronesedlen blev indført i 1975. Tages inflationen i tidens løb med i beregningen, svarer 1.000 kr. i 1975 vel til ca. 4.500 kr. i dagens mønt? Med andre ord: Den ”store” seddel er langt mindre værd i dag, end den var i 1975. Så særlig ”stor” er sedlen altså ikke.

Men der er også dem, som mener, vi bare skal bruge elektroniske betalinger til alt. Til det vil jeg høfligst sige: Mine penge er mine penge. Ikke bankens penge. Ikke Nets’ penge. Ikke politikerens penge.

Vi er nok mange, som ikke vil opgive den frihed, der ligger i fysiske kontanter. Der bliver man nemlig ikke malkeko for bankernes gebyrpolitik. Der bliver man ikke udsat for myndighedernes mulige overvågning.

Og hvordan jeg bruger mine hæderligt tjente og rigeligt beskattede penge, kommer ret beset hverken banken eller regeringen ved.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen