Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hønges ordforråd

Karsten Hønge (SF) har udtalt sig i særdeles floromvundne vendinger om, hvor meget skibsvrag skæmmer vore kyster.

Karsten Hønge (SF) har udtalt sig i særdeles floromvundne vendinger om, hvor meget skibsvrag skæmmer vore kyster. Det ville gavne sagen, dig selv, Hønge, samt give flere lyttende ører, hvis du kunne stoppe med alle de eder og forbandelser, du slynger om dig med. Jeg har endnu til gode at høre og se dig refereret uden en stribe bandeord.

Det klæder dig ikke og indgyder ikke voldsom respekt for dit virke som folketingsmedlem. At være valgt til landets lovgivende forsamling fordrer en vis stil, og den besidder du tydeligvis ikke. Du underminerer tilliden til vores folkestyre. Så et godt råd herfra – stop al det banderi og opfør dig ordentligt og anstændigt.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen