Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En årsag til det store forbrug er bæreposeafgiften

Jeg har været med i plastbranchen hele mit liv og har hørt rigtig megen usaglig tale om plast.

Jeg har med stor interesse bl.a. læst om familien Stampes kamp mod plastic i Jyllands-Postens Kulturweekend 23/7 og set med glæde, at familien ikke er helt imod plastic.

Jeg har været med i plastbranchen hele mit liv og har måttet lægge øre til rigtig megen usaglig tale om og mod plast. For at gøre det helt klart mener jeg – og den øvrige branche bestemt også – at man ikke skal bruge mere plast/emballage i det hele taget, end nødvendigt er. Omvendt er der rigtig mange og gode fordele ved en fornuftig emballage.

Nu ”køres” der i artiklen om familien Stampe mest på plastbæreposer, og ja, der bruges rigtig mange af dem herhjemme, også væsentlig flere end de ca. 460 mio. plastbæreposer, der var omtalt i Jyllands-Posten, men det vigtigste – én af synderne til det store forbrug – er bæreposeafgiften.

I sin tid, da den blev indført, brugtes der rigtig mange gode og stærke bæreposer, der kunne bruges flere gange, og for de helt rigtige mange gange. Jeg var personligt til et møde med daværende skatteminister Carsten Koch og foreslog ham – med hans kontorchef – at det var klogere at indføre en stykafgift på bæreposerne i stedet for en vægtbaseret afgift. Det var kontorchefen dog imod, og vi fik en vægtbaseret bæreposeafgift – og siden dengang er markedet oversvømmet med tynde og dermed og dårligere bæreposer. Det i sig selv er en stor miljøkatastrofe.

Jeg er selv imod ressourcespild – brug af for meget emballage. I den forbindelse kan det undre, at der ikke er afgift på sampakemballage, som kun har det formål, at folk køber flere enheder, end de ofte har behov for – det kunne man måske klare ved rabatordninger?

Tilbage til bæreposeafgifterne. Jeg har intet imod afgiften, men om en pose koster 1, 2 eller måske 3 kr. i afgift betyder intet, bare man så får en god, stærk og gerne stor bærepose, der kan bruges mange gange. Se, det er der fornuft i, og man ville i dette tilfælde sandsynligvis bruge væsentlig færre kilo plast – for den sags skyld også papirbæreposer – og også dermed skåne miljøet, idet der stadig er mange, der bare smider bæreposer ude i naturen.

Det er også vigtigt at fastslå, at det ikke er plastens skyld, at den ligger rundt omkring. Nej, det er forbrugerens skyld.

Endelig findes der komposterbart materiale lavet af kartoffel/majs med brug af planteolie, der retfærdigvis beskattes lavere end det gængse plastmateriale, men det er trods alt væsentligt dyrere end det gængse plastmateriale. Dette materiale forgår 100 pct. under industriel kompostering (sammen med husholdningsaffald) efter 3-4 måneder.

Det vil ”man” dog ikke købe, men det kunne man med stor miljømæssig fordel lade sælge uden bæreposeafgift.

Sluttelig skal nævnes, at de, der bruger det gængse plastmateriale, såmænd ikke skal have dårlig samvittighed, hvis det bliver afbrændt med øvrigt affald med varmeudvinding for øje – her har olien eller gassen kun været på en ”mellemstation” som emballage, før den brændes af. Det gælder og gøres med stor succes i bl.a. Tyskland.

Nu har jeg i dette lille indlæg bevidst undgået at komme ind på de virkelig mange og meget negative følger af brug af papir, hvor mange føler sig ”frelst” ved brug deraf, ja, de er næsten er stolte over at bruge papir frem for plast – disse folk er galt på den sammen med vores bæreposeafgiftssystem.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen