Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Man sagde, du var krigsbarn

Jeg indrømmer gerne, at du var næppe blevet født, om ikke d´herrer Hitler og Mussolini havde taget magten i Tyskland og Italien.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Du er i voksealderen, og du har travlt. Vil du mon læse dette? Prøv. Måske kan det hjælpe dig med at få styr på en del af det, der sker med dig – undervejs som du er fra barndom til ungdom. Snart vil det voksne menneske følge.

Du er 13 år, året er 1956. Jeg skriver til dig fra 2017.

Du begynder  at fatte en verden uden for din moders og dit meget beskedne hjem i Vangede nord for København. En fader er der ikke. Eller rettere han er væk, helt nede i Rom, hvor I begge aflagde et længere besøg i 1948 som optakt til dine næste ti år på Dyssegårdsskolen, en glimrende institution, der – sammen med andre gode kræfter – lægger grunden til dit senere liv.

Man sagde om dig, at du var krigsbarn, for så vidt rigtigt, om end vi i Danmark slap for krig. Den tyske besættelse var sikkert slem nok, men du mærkede intet til den. Jeg indrømmer gerne, at du næppe var blevet født, om d´herrer Hitler og Mussolini ikke havde taget magten i Tyskland og Italien. Sagen er jo, at din fader som ung mand forlod Danmark til fordel for en tilværelse syd for Alperne. Kort efter Anden Verdenskrigs udbrud blev han udvist af Italien. Fra Københavns Hovedbanegård ringede han til en tidligere veninde og bad om husly. Kontant som hun var, lød svaret: ”Du er velkommen, men jeg vil have et barn.”

Man sagde om dig, at du var krigsbarn, for så vidt rigtigt, om end vi i Danmark slap for krig

Han holdt sin del af aftalen, dyrkede hvidløg i altankassen og havde en hemmelig farm med spiselige snegle på Ermelundsletten. Straks efter krigen vendte han tilbage til Sydeuropa.

Så I er alene, du og din moder. I er ikke ligefrem fattige, men Vangede kender man unægtelig som det rige Gentoftes losseplads. Der er til dagen og vejen og til et abonnement på Danmarks Radios torsdagskoncerter, hvilket har vakt din livslange interesse for klassisk musik. Pengene – få og små som de er – bliver tjent på en børnehave, som din moder har indrettet i jeres toværelses lejlighed nær Vangede Station. Her afleverer kvarterets kvinder deres unger om morgenen. De bliver fodret hen over dagen, synger foran et opretstående klaver og leger i Vangede Mose. Fjernsyn eksisterer ikke. Film kommer først senere, når du tager en tjans som mælkedreng før skolegang og som piccolo – med lyseblå uniform - i Vangede Bio ud på aftenen.

Børnehavelærerinden vil lægge beslag på en tredjedel af din indkomst. Du skal lære, mener hun. Megen søvn bliver det ikke til, og formelt set bliver skolen ingen succes. Lærerne er dog rigtig gode, og din interesse for historie, geografi og dansk vil ofte  blive belønnet med karakterer, der næppe står mål med indsatsen. En lærer vil sætte gang i dig: hr. Joensen fra Færøerne. Han konstaterer, at du kan skrive og vil bede dig levere til et fint, blanktrykt magasin kaldet Rundt i Verden. Artiklerne – om alt fra stenfiskere på Øresund til vikingeskibene i Roskilde Fjord og en cykeltur gennem Jylland – vil  stykvis kaste 100 kr. af sig, en kolossal sum, som gør det klart for dig, at her var en livsvej uden om fysik, matematik og anden elendighed.

Det dæmrer for dig, at du ikke blot er dansker, men europæer, en åndelig bagage, som du tager med dig i dit senere virke som journalist.

I 1956 rejser ungarerne sig heltemodigt mod den sovjetrussiske besættelsesmagt. På Dyssegårdsskolen taler I ikke om andet end Ungarn. I det store frikvarter bliver I over skolegårdens højtalere informeret om begivenhederne. Det står på i ugevis. Hjemme lytter du intenst til radioen, mere intenst end til selv fodboldkampene mellem Danmark og Sverige. Det dæmrer for dig, at du ikke blot er dansker, men europæer, en åndelig bagage, som du vil tage med dig i dit senere virke som journalist.

Den Kolde Krig mellem de kapitalistiske demokratier i vest og de kommunistiske diktaturer i øst var på sit koldeste i 1953. Korea-krigen blev bragt til en afslutning, krigene i Indokina og Algeriet nærmede sig. Forandringens vind blæste over Afrika. Det gamle Europa var utvivlsomt på tilbagetog, men hvordan skal det nye Europa se ud? Mange frygtede på din tid en atomkrig og klodens undergang. De færreste kunne forestille sig, at vi i 1960'erne skulle opleve en velstandsstigning uden lige i vort kontinents historie. De fascistiske diktaturer i Grækenland, Portugal og Spanien forsvandt i 1970'erne. I 1989 brød kommunisternes herredømme i Øst- og Centraleuropa sammen. To år senere fulgte Sovjetunionens undergang og de jugoslaviske arvefølgekrige på Balkan, dramatiske og blodige begivenheder, som du blev direkte inddraget i som journalist.

Vi har i dag et langt bedre Europa og en langt bedre verden, end vi havde i 1953. Skønner vi mon på det?

Havde man i 1953 sagt, at 50 år senere ville Europa være demokratisk – mere eller mindre – fra Ukraine til Atlanterhavet og i fuld gang med at skabe Europas Forenede Stater, ville man være blevet anbragt på en galeanstalt og fyldt med beroligende piller. Men som du selv skulle skrive og sige ved flere lejligheder i dit voksne liv: sådan gik det. Vi har i dag et langt bedre Europa og en langt bedre verden, end vi havde i 1953. Skønner vi mon på det?

Din moders søster og hendes mand erhvervede en grund på Helgenæs, hvor de byggede et lille hus, der stadig står med udsigt til Aarhusbugten og Ebeltoft Vig. Her tilbringer du dine barndomssommerferier. Opholdet bliver betalt med arbejde: daglige fornødenheder skal hentes i Brugsen i Kongsgaarde, jordbær, kartofler og grønt i Borup. Elektricitet findes ikke. Vand bliver med håndkraft pumpet op til husets cisterne fra en brønd nede i lavningen, 100 slag hver morgen. Lokumstønden skal bæres ud og tømmes i en latrin, der bliver gravet hver 14. dag. Slut juli kan du vende hjem til Vangede, hvor børnehavelærerinden hvert år udbryder: ”Hvor er du blevet brun” og serverer et festmåltid, frikadeller, fulgt af is.

Børn må klare sig selv. Skolegangen blander de voksne sig heller ikke i. Det er lærernes domæne.

Børnehaven vil lukke. Din moder får arbejde på Galle & Jessens Chokoladefabrik. Om aftenen vil hun komme til at sy handsker og vaske trapper. Ofte vil hun græde af angst for, hvad der kan ske med dig og hende. Abonnementet på torsdagskoncerten bliver dog bibeholdt, knægten skal have kultur. Turen frem og tilbage mellem radiohuset og bopælen, nu forlagt til en lille kasse øst for Bernstoffsvej, foregår på en dueblå cykel, finansieret med indkomsten fra Vangede Bio, mælkeruter, avisruter og de første skriverier. Du henter bøger i kilovis på Hellerup Bibliotek, spiller fodbold i en baggård ud til Ellebæksvej og siden på Lundegaardsvej, eller du kælker i Ulvedalene. Engang imellem giver det skrammer, hvilket de voksne lader hånt om. Børn må klare sig selv. Skolegangen blander de voksne sig heller ikke i. Det er lærernes domæne. Skolevejen sørger du selv for. Sommer og vinter på den dueblå. Biler findes, men de færreste familier ejer et køretøj på din tid.

Du vokser op i en vidt strakt personlig frihed. Du skal selvfølgelig være hjemme ved spisetid kl. 18. Hvad du foretager dig hen over dagen, er stort set din egen sag. Ja, der skal læses lektier, men børnehavelærerinden kender sin dreng. Glad bliver hun, da du i en alder af 16 år tager en middelmådig realeksamen. Fire uger senere vil du fortsætte til Kolding Folkeblad, hvis chefredaktør, Vilhelm Behrens, forbarmer sig over det unge menneske, der i påskeferien cykler fra København til Jylland for at tigge sig til en læreplads.

Din moder vil følge dig til hovedbanegården. Det er første gang, du skal rejse væk uden returbillet. På perronen giver hun dig 50 kroner og siger: ”Kan du nu opføre dig ordentligt og gøre, hvad de siger.”

Du vil lytte til hende, og siden kommer det til at gå ganske godt.

Læs flere indlæg i serien på jp.dk/brev

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen