Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Efter rundrejse i USA – vi kan lære meget af amerikanerne

Amerikanere kunne ikke drømme om at antage, at det offentlige skal sørge for dit og dat.

Sommerferien er ved at gå på hæld, og for mit vedkommende bød ferien på et tre uger langt roadtrip i Guds eget land, USA. Jeg har altid interesseret mig meget for USA; kulturen, mentaliteten og landets enorme vidder, som man næsten skal kende for at kunne forstå den amerikanske tænkemåde, når det kommer til en lang række sammenhænge (sundhed, våben, Donald Trump osv.).

Mens jeg sad der i udlejningsbilen (der formentlig ville koste det meste af en pensionsopsparing at købe i Danmark), gik det op for mig, hvor himmelvid uvidenheden og forståelsen er for USA i Danmark.

En noget skræmmende erkendelse, når man tænker på, hvor meget dansk dagspresse og medier i øvrigt beskæftiger sig med landet.

Jeg tror, de færreste danskere er klar over, hvor høj købekraften i USA reelt er – selv for de dele af befolkningen, der ikke tjener lige så meget som i Danmark. Luksusvarer er langt billigere end i Danmark, og alskens rigdom er langt mere tilgængelig. Derfor oplever man, at folk, der i Danmark ville være at betragte som økonomisk mindrebemidlede, rent faktisk lever, hvad der svarer til en dansk middelklassetilværelse, mens den amerikanske middelklasse lever som den danske overklasse, når det kommer til størrelsen på bilen, huset, båden og diverse teknologiske gadgets.

Vi skal simpelthen lade være med at tro, at amerikanerne generelt er fattige og lever på sultegrænsen – og at vi i øvrigt selv lever i et noget nær perfekt idealsamfund. Det gør vi ikke. Vi har tværtimod indrettet et samfund, hvor vi pga. politisk vilje nægter befolkningen materiel velstand, som vi kunne have haft, og som man har på livet løs over there. Det kan man faktisk godt som ung dansker blive en anelse vred over.

Jeg besøgte på min ferie den lille sø Lake Minnie Belle i Minnesota. Ved denne ganske rene sø lå husene helt nede ved vandet, til alles store glæde i den tid med 30 grader i dagtimerne – jeg spurgte ind til, hvordan man sikrede fiskebestanden i søen, og hvordan myndighederne forholdt sig til dette. Der blev kigget mærkeligt på mig. Myndighederne var slet ikke inde over søens drift, og alligevel var søen blandt det reneste i Minnesota. Hvordan? Jo. Beboerne omkring søen havde mest af alt interesse i at holde søen ren og attraktiv for fritidsfiskeri, og derfor havde man via civilsamfundet lavet en forening, der kollektivt havde udstukket linjer for søens fortsatte beskaffenhed.

Det optog beboerne meget, og faktisk mødte der på denne sommerdag 100 mennesker op til foreningens sommermøde med barbecue.

Det vidner om et ovenud sundt civilsamfund, som vi med offentligt engagement er ved eller har kvalt i Danmark. Det er ærgerligt, for det gør samfund så meget rigere.

Det ligger dybt i den amerikanske mentalitet, at man engagerer sig i sit lokalmiljø, og at man hjælper, hvis medmennesker lider nød. Derfor ser man tusindvis af privatsponsorerede projekter af den ene eller anden art udfolde sig i USA.

Amerikanere kunne ikke drømme om at antage, at det offentlige skal sørge for dit og dat.

Denne mentalitet er desværre ved at uddø i Danmark, fordi vi i tiltagende grad vænner hinanden til, at det offentlige tager affære. Vi fraskrives det personlige ansvar for os selv og for hinanden, og derved står vi med et samfund, der på overfladen synes empatisk og solidarisk, men som i virkeligheden – når det kommer til medmenneskelighed – halter langt efter USA på næsten samtlige parametre. Det værste er næsten, at vi ikke rigtig selv kan se, at dette skyldes en systemisk ansvarsfraskrivelse med rod i det herskende politiske paradigme.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.