Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvad er mit drømmestudie? Hvad nu, hvis jeg vælger forkert? Hvad vil gøre mig lykkelig?

Ligegyldigt hvor forvirret de mange valg gør mig, er jeg umådeligt privilegeret.

Jeg er lige blevet student, og jeg aner ikke, hvad jeg vil. Jeg har et nærmest uendeligt antal af muligheder som ungt menneske i et frit og vestligtorienteret samfund. For med alle de muligheder følger også mange valg, og den slags er jo svært.

For hvad er mit drømmestudie? Hvad nu, hvis jeg vælger forkert? Og vigtigst af alt – hvad vil gøre mig lykkelig?

Men ligegyldigt hvor forvirret de mange valg gør mig, er jeg umådeligt privilegeret. For rundtomkring i verden som eksempelvis i Raqqa i Syrien er det ikke så svært for unge som mig at vælge – for de har kun en brøkdel af de valg, som jeg har.

Jeg modtager en invitation til en begivenhed på Facebook. Jeg har dog ikke kun muligheden for at svare ja eller nej til en sådan invitation. Næ nej, jeg har også muligheden for blot at trykke ”interesseret”. Knappen er ikke kun praktisk for alle os forvirrede unge mennesker, der har et væld af muligheder og derfor ikke altid kan beslutte os.

Knappen er også symptomatisk for det samfund, vi lever i. For her i frie, velstående og vestligtorienterede samfund er det store valg af muligheder blevet vores vuggegave. Selv om refleksionen og valget kan gøre os både forvirrede, stressede og måske også lidt bange, er friheden til at vælge – og det medfølgende ansvar – helt afgørende for både mennesker og samfund.

I erkendelsen af at man ud fra vestlige idealer tydeligvis har skabt de bedst mulige samfund hidtil set, kan man dog undres over, hvorfor det frie samfund og de mange muligheder i dag bliver kritiseret af mange af de selvsamme mennesker, der nyder godt af det.

Her er tale om islamister som i Hizb ut-Tahrir, der ønsker at omdanne demokratiet til et islamisk kalifat, men alligevel vælger at bosætte sig i Vesten. Men selv om truslen er stor fra islamisk side, kommer den også fra amerikanske progressive, der ønsker at redigere hvide mænd ud af historiebøgerne samt oprette såkaldte safe spaces, hvor man kan være i fred for ubehagelige og stødende holdninger.

Selv om refleksionen og valget kan gøre os både forvirrede, stressede og måske også lidt bange, er friheden til at vælge – og det medfølgende ansvar – helt afgørende for både mennesker og samfund.

Truslen kommer ligeledes også fra Donald Trump og hans meningsfæller, der i stedet for at bedømme folk som individer hellere vil lukke folk ude på grund af deres nationalitet eller religion.

Jeg elsker, at jeg, hvis jeg ønsker det, kan bruge mit sabbatår på at rejse det meste af Europa tyndt uden at skulle søge visum eller diverse andre tilladelser.

Jeg elsker, at jeg som kvinde frit kan uddanne mig til det, jeg har lyst til. Og endelig elsker jeg, at hvis jeg har viljen, kan jeg ved hjælp af flid og hårdt arbejde skabe mig den tilværelse, jeg drømmer om.

Alt dette er kun muligt, fordi jeg lever i Vesten, hvor frihed til individet vægtes højt.

I modsætning til os unge i Vesten har mennesker andre steder i verden ikke samme muligheder. I Iran er man som kvinde tvunget til at skjule sit hår med et muslimsk tørklæde.

I Uganda risikerer man som homoseksuel dødsstraf for at være den, man er. Og i Venezuela er mennesker tvunget i arbejdslejre på grund af en forfejlet socialistisk økonomi. Alt dette skyldes manglen på frihed og hermed muligheder.

Frihed kræver refleksion og ansvar, og det kan nogle gange være anstrengende at vælge, men det er uanfægteligt bedre at være i tvivl om, hvad man skal vælge blandt næsten uendeligt mange gode valgmuligheder, end at have så begrænsede og elendige muligheder, som man har i eksempelvis Raqqa. For vi unge i frie samfund skal virkelig både dyrke og hylde den frihed, der gør det muligt for os at være i tvivl om, hvorvidt man skal trykke ”ja” eller ”nej” til den Justin Bieber-koncertbegivenhed, man bliver inviteret til på Facebook, når man samtidig kunne tage til moster Kirstens 50-års fødselsdag, og man derfor bare trykker ”interesseret” til begge begivenheder.

Frihed og de medfølgende valg fører til refleksion, og selv om det ikke altid er sjovt at skulle tænke sig om og træffe valg, er det også muligheden for at vælge, der gør det så godt at leve i frie og vestligtorienterede samfund.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen