Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Landbruget nægter at vedkende sig sit miljøansvar

Jordfordeling, opkøb og øget anvendelse af EU-midler skal i brug til natur-, klima- og miljøtiltag.

Landbruget har nu indkasseret gevinsterne af landbrugspakken. Nu er det så landbrugets tur til at levere på deres del af pakken. Svaret er: Det vil vi ikke.

Borgerne sender årligt milliarder af skattekroner efter dansk landbrug. Heller ikke landbrugspakken er gratis, men danskerne kunne forvente at få renere fjorde og mere natur til gengæld for deres skattekroner. Det kommer dog ikke til at ske, hvis det står til landbruget. Det er udmeldingen fra erhvervet, der har erklæret åben krig mod EU’s vandområdeplaner og landbrugspakkens målrettede regulering.

Der var ellers fuld opbakning til samtlige de anbefalinger, Natur- og Landbrugskommissionen, NLK, leverede i april 2013. En helt central anbefaling er nr. 11: ny regulering af landbrugets kvælstof.

Anbefalingen lyder på, at landbruget fremover skal reguleres målrettet. Det vil sige, at nogle landmænd må give mere gødning, mens andre skal nedsætte gødningsniveauet eller dyrke helt andre afgrøder eller simpelthen drive jorderne ekstensivt.

I forhold til EU og vandrammedirektivet er målet det samme i alle EU-lande – nemlig at opnå »god økologisk tilstand« i alt overfladevand. Her – i et af verdens mest opdyrkede lande – vil konsekvenserne være mærkbare.

Vi har gennem mange år vidst, at der skal ske opstramninger. Det var således også kendt viden, da landbrugslobbyen tilsluttede sig anbefalingerne fra NLK. Alligevel foregiver landbrugserhvervet nu ren choktilstand, når rapporter nu viser, at landbrugsjorder omkring Norsminde Fjord ikke længere kan dyrkes som hidtil. Vi går bankerot, lyder det. Så slemt går det nok ikke, men sandheden er jo, at landmændene omkring fjorden skal ændre valg af afgrøder eller bytte sig til mere robuste arealer.

Den samme sang lyder over Limfjordens vande: Landet lægges øde, og lokalsamfundene går fallit. Her har landboorganisationerne fået udarbejdet en rapport fra deres eget ”forskningscenter”, som kommer til samme konklusion som for Norsminde Fjord. For at fastholde dommedagsprofetien angiver rapporten en alt eller intet-situation. Altså at vi må gå fra hus og hjem, hvis ikke vi må dyrke hvede mere. Rapporten undlader at oplyse, at der kan være andre måder at dyrke jorderne omkring fjorden på. Eksempelvis fra hvede til græs.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sluttede sig hurtigt til fortællingen om fallit og ruin. Han slår fast, at det ikke bliver med ham ved roret, der skal braklægges store arealer, selv om det jo reelt ikke er det, der nødvendigvis er på tale. Ministeren mangler nu at fortælle os, hvordan miljømålene skal nås, når vandrammedirektivets krav står ved magt.

Håbet er nok at få undtaget landbruget fra at løfte en finger. Men hvorfor dog? Politikerne ved jo godt, at der i dag dyrkes flere hundrede tusinde hektar landbrugsjorder, som ikke er rentable, mens der ifølge forskere og vismænd er store samfundsmæssige gevinster ved, at vi får renere fjorde og kystvande og samtidig bedre tilpasning til klimaændringer.

Landbruget er det eneste erhverv i Danmark, der konsekvent nægter at vedkende sig sit miljøansvar og miljøforpligtelse. Erhvervet kan i stedet bruge sin enorme politiske indflydelse på denne regering og få skabt et bredt og langtidsholdbart flertal om rammerne for produktionen, der reelt balancerer hensynet til natur, miljø og landbrug.

Der er brug for at få bragt alle redskaber i spil som jordfordeling, opkøb og øget anvendelse af EU-midler til natur-, klima- og miljøtiltag. På den vis ville erhvervet blive samfundets medspiller frem for – som i dag – vores desperate modspiller.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
JP mener: Bilister giver politikerne fingeren
Vi kører mere og mere i bil og mindre og mindre kollektivt – stik mod politikernes forsøg på at genopdrage bilisterne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Pluralismen i mediebilledet er ikke truet af DR

Holger K Nielsen
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes.

Blog: Odense og andre kommuner må oppe sig

Eva Kjer Hansen
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet.

Blog: Asien begynder i Rosengård i Malmø

Jens-Kristian Lütken
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på.

Debat: Et stærkt og aktivt diplomati er afgørende for småstaten Danmark

Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab
En fremtidig udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi bør lægge op til debat om det betimelige i det diplomatiske underskud i Danmark.
Annonce
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Månen kan have huler, som mennesker kan bo i
Gamle lavarør kan gøre det nemmere at bosætte sig på Månen. Specielt nyopdagede grotter langt mod nord er spændende, fordi de kan rumme vand i form af is. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her