Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Psykiatrisk medicin kan ikke stå alene

Mange psykisk syge har ikke gavn af medicin.

Mange psykisk syge har ikke gavn af medicin. Det har flere undersøgelser efterhånden påvist. Undersøgelserne er et vink med en vognstang om, at medicin mod skizofreni, depression og andre psykiske sygdomme skal opfattes som et supplement – ikke en mirakelkur.

Senest har et forskningsprojekt fra Københavns Universitet vist, at antipsykotisk medicin til børn kun virker for hvert fjerde barn. Tidligere på året satte en anden dansk undersøgelse kraftigt spørgsmålstegn ved den mest udbredte medicin mod depression.

Undersøgelserne bør ikke få os til at kassere pillerne. Men de er en vigtig påmindelse om, at psykiske sygdomme ikke kan behandles på samlebånd med medicin som det eneste middel. Al erfaring viser, at det først er, når medicinen kombineres med samtaleterapi, socialfaglig støtte og pårørendeinddragelse, at behandlingen bliver rigtigt effektiv, og den syge har gode chancer for at blive rask.

Desværre er den individuelle, specialiserede og tværfaglige behandling et sjældent syn på de psykiatriske afdelinger. Mange psykisk syge får deres diagnose uden at have mødt en psykiater. Og når diagnosen er stillet, er pillerne i de fleste tilfælde den eneste behandling, mens de mere ressourcekrævende behandlingsformer som samtaleterapi, gruppeforløb og pårørendeinddragelse kommer i anden række. Det svarer til, at den praktiserende læge skulle stille kræftdiagnoser og udskrive piller, mens strålekanon og kemoterapi var forbeholdt de få.

Det er ikke, fordi psykiaterne er uambitiøse eller uduelige. Absolut ikke. Nej, det er, fordi politikerne har ladt psykiatrien degenerere til sundhedsvæsenets discountafdeling, hvor forpinte patienter risikerer at blive spist af med tvivlsom medicin, selv om al tilgængelig viden peger på, at bredere behandling ville øge deres chance for at blive raske. Da kræftbehandlingen var i en lignende situation i midten af 90’erne, lyttede politikerne til eksperterne og fik sat turbo på nye behandlingsmetoder, budgetter og udstyr. I dag knap 20 år senere er vi på fjerde kræftplan, og behandlingen er på internationalt niveau.

Hvornår sker noget lignende for psykiatrien?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.