Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Tætte bånd mellem Danmark og Storbritannien – også efter brexit

Storbritannien vil gøre det nemt for EU-borgere at blive i landet, hvis de ønsker det.

I sidste uge indledte jeg sammen med Michel Barnier forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU.

Jeg har gjort det klart, at vores førsteprioritet er at sikre rettighederne for EU-borgere, der bor i Storbritannien, og for britiske statsborgere i EU.

Det gælder ikke blot britiske statsborgere, men også personer fra hele EU, som har og fortsat vil yde et fantastisk bidrag til Storbritanniens økonomi og samfund.

Der bor mere end tre millioner EU-borgere i Storbritannien, inklusive tusindvis af danskere. Der er mere end 300 flyafgange fra Danmark til Storbritannien hver uge, og vores universiteter er blandt de mest populære for danske studerende, der læser en kandidatgrad i udlandet. Og hygge. Det er ikke længere kun en del af jeres ordforråd. Det er også blevet en del af vores.

Gennem rejser til vores byer, studier på vores universiteter, berigelse af vores kultur og succes i forretningslivet er danskerne en integreret del af det britiske samfund. Deres bidrag er en uundværlig del af det stof, der udgør Storbritannien. Og de fortjener at gå deres fremtid i møde med så meget sikkerhed som muligt.

Danmark og Stor- britanniens fortid er uløseligt bundet sammen, det vil vores fremtid også være.

I sidste uge begyndte forhandlingerne om brexit, og jeg vil her gerne skitsere Storbritanniens bud på sikring af rettighederne for de EU–borgere, vi værdsætter så meget. Og det er kun rimeligt, at vi samtidig opnår en gensidig aftale, der på samme vis beskytter de mere end 1 million britiske statsborgere bosat i EU.

Jeg anerkender, at der har været betydelig usikkerhed for mange af jer og for jeres familie og venner i Storbritannien.

Situationen er ikke blevet gjort nemmere af flere myter angående vores tilgang. Det inkluderer antydninger om, at Storbritannien ville smide EU-borgere ud, når vi forlader EU.

Eller at vi ville konstruere en så kompliceret proces, at det ville tage modet fra danskere med ønske om at blive i Storbritannien, efter at vi har forladt unionen. Sådanne spekulationer vil jeg gerne gå i rette med her og nu. Storbritannien er et tolerant, åbent og mangfoldigt land. Og det vil det fortsat være. Vi vil gøre det nemt at blive for danske statsborgere, der bor i Storbritannien, fordi vi hilser deres bidrag til det britiske samfund velkomne.

Vi vil garantere rettighederne for de EU-borgere, der allerede bor i Storbritannien, og gøre dem i stand til at fortsætte med at leve deres liv på den samme måde, som de gør nu. Vi vil behandle alle EU-borgere lige og undgå diskrimination mellem borgere fra forskellige medlemsstater. Vores hensigt er at gøre det muligt for alle lovlydige EU–borgere, som har bosat sig i Storbritannien inden en aftalt dato, sammen med deres familie at ansøge om såkaldt ”settled status” i henhold til britisk lov.

Storbritannien mener, at denne dato tidligst kan være 29/3 2017 og senest den dag, vi forlader EU.

Det vil betyde, at man frit kan arbejde og studere i Storbritannien. Man vil have adgang til sundhedssystemet. Og man kan modtage overførselsindkomster og pensioner og ansøge om boligstøtte på samme måde som britiske statsborgere.

Hvorfor gør vi dette? Fordi det er det rette at gøre.

Vi vil fortsætte med at byde mennesker fra EU og resten af verden, der gerne vil til Storbritannien for at arbejde hårdt og bidrage til vores samfund, velkommen.

For at undgå et juridisk tomrum mellem afslutningen på rettighederne under den fri bevægelighed og opnåelse af ”settled status” vil der være en overgangsperiode mellem Storbritanniens udtræden af EU og tidspunktet for tildeling af de nødvendige dokumenter. EU-borgere vil i dette tidsrum kunne opholde sig lovligt i Storbritannien, og vi skaber dermed en sikkerhed for de personer, der venter på at modtage deres opholdsdokumenter.

Vi har desuden – for at reducere usikkerheden og gøre overgangen for EU-borgere i Storbritannien så smertefri som muligt – til hensigt at introducere en frivillig ordning, der tillader berettigede EU-borgere at ansøge om opholdstilladelse, inden Storbritannien forlader EU.

Dette er en retfærdig ordning i naturlig anerkendelse af det uvurderlige bidrag, som EU-borgere har ydet til Storbritannien.

Fordi vores børn går i skole sammen. Vores familier og venner tager på ferie hos hinanden. Og vi arbejder sammen i vores private virksomheder og offentlige myndigheder. Og når vi møder modgang, står vi sammen skulder ved skulder. Vi håber, at denne aftale vil blive gengældt for briter bosat i Danmark. Fordi de også bidrager til jeres kultur og økonomi.

Derfor søger vi en gensidig aftale, der i bogstaveligste forstand sætter mennesker først. I løbet af de mange samtaler, jeg har haft med ledere over hele Europa det seneste år, er det tydeligt, at begge sider prioriterer at sikre borgerne deres rettigheder og give dem ro i sindet. Det blev således også taget op som noget af det allerførste, da jeg besøgte udenrigsminister Anders Samuelsen i marts.

Så jeg er ikke i tvivl om, at det er muligt. Vi vil fortsætte med at byde danskere velkommen i Storbritannien efter brexit.

Vi vil fortsætte med at købe jeres produkter, sælge jer vores og tage på ferie i jeres smukke land. Danmark og Storbritanniens fortid er uløseligt bundet sammen, det vil vores fremtid også være.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.