Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Er DR bange for ”daxit”?

Den 22/6 kunne DR berette, at brexit ville føre til stop for forskning i malariavacciner, og det lød nærmest, som om brexit er årsag til en halv million malariadødsfald årligt. Men hvad er dog dette for en skræmmekampagne? Sagen er, at briterne sammen med andre EU-lande forsker i malariavacciner, og at der er EU-penge involveret. Men dels har Theresa May sagt, at forskningen fortsætter, og dels forsvinder den opnåede viden jo ikke, fordi briterne melder sig ud. Endelig står det også EU frit for at fortsætte støtten. Så hvorfor skal brexit fremstilles i dårligst muligt lys?

Samtidig har DR igen og igen travlt med at fortælle, hvor dyr skilsmissen vil blive for briterne, og helt ukritisk viderebringe EU-elitens holdning. Sagen er, at EU opererer med syvårige budgetter, og da Storbritannien træder ud senest marts 2019, og budgetperioden fortsætter efter dette, mener EU, at Storbritannien skal fortsætte med at betale, efter at de er udmeldt. Men hvis en børnehave er ramt af faldende børnetal, skal politikerne nok sørge for, at der skal skæres ned. Hvorfor gælder dette ikke den store EU-børnehave? Hvis DR’s skilsmissesammenligning skulle holde vand, plejer det at være sådan, at den faste ejendom vurderes, og boet sælges, eller den ene part købes ud. Ud fra denne skilsmissesammenligning burde EU jo købe briterne ud af den store ejendomsmasse, som EU ejer, i stedet for at kræve, at briterne fortsat skal betale. Var det ikke på tide, at DR prøvede at få nuancerne med i EU-dækningen og sagligt dække den britiske position og sætte lidt kritisk lys på EU og den danske regerings deltagelse heri? Det kan umuligt være i danske interesser, at det bliver dyrest muligt for briterne, når nu man ved, at danskerne inden for en kortere årrække enten skal sluge endnu mere magt til EU eller melde os ud og kopiere det britiske brexit med en dansk daxit. Men det er måske netop dette, den EU-begejstrede DR-top frygter?

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen