*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Berøringsangsten er integrationens sande fjende

Det forhold, at vi ikke tør komme hinanden ved, og det forhold, at vi har en forudbestemt mening om vore medborgere, er ren gift for integration.

Vi har debatteret emnet til ukendelighed, og ordet integration er blevet så nedslidt og forslået, at vi – rent metaforisk – ikke ved, hvordan vi skal yde førstehjælp til denne dødende patient.

Men hvorfor tillægge ordet så meget betydning, når det reelle fokus burde være på bindeleddet, nemlig forholdet mellem individer. Vi kan ikke skabe en vellykket integration uden et solidt fundament at bygge på. Fundamentet er i øjeblikket støbt med berøringsangst, en angst, som bunder i misforståelser mellem kulturelle forskelligheder mellem minoritetsgrupper på den ene side og etniske danskere på den anden side.

Det forhold, at vi ikke tør komme hinanden ved, og det forhold, at vi har en forudbestemt mening om vore medborgere, er ren gift for integration. Vi skal ikke danne vores forståelser på baggrund af medier eller politikere, men de skal dannes via mødet med det enkelte individ og med udgangspunkt i rationelle overvejelser. Som det er udtrykt i hulelignelsen, er skyggebillederne på væggen ikke monstre, men ganske almindelige mennesker.

Med fødderne solidt plantet i begge lejre fornemmer jeg, at angsten opstår med indoktrinering i hjemmene. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg selv blev indoktrineret i, at danskerne ikke kunne lide os, og at jeg i deres (danskernes) øjne altid ville være en fremmed. Men den logik viste sig ikke at holde stik. For realiteten var en helt anden. Var det ikke for mine etniske danske venner og etniske danske lærere, havde jeg aldrig været der, hvor jeg er i dag. Jeg afspejler samfundet, og dansk sprog og kultur er inkorporeret som en vigtig bestanddel af mig som person. En nødvendig forudsætning for integrationen.

Men udsigten til en vellykket integration er lang, problemerne er mange, og løsningerne er få. Det er naturligvis bekymrende. En bekymring, som jeg forstår, og som alle burde forstå.

Den fortsat stigende ekspansion af bandegrupperinger og den fortsat stigende religiøse radikalisering af unge muslimer gør ikke sagen lettere.

Danskernes bekymring er berettiget, og vi med muslimsk baggrund skal blive bedre til at forstå den og prøve så godt, som vi overhovedet kan, at bekæmpe denne kedelige tendens, alt andet ville være selvisk og uværdigt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her