Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Naturvidenskabelige talenter skal næres for at vokse frem

Med vigende ungdomsårgange er det vigtigere end nogensinde, at flere unge fatter interesse for naturvidenskabelige fag. Det kræver, at uddannelsessystemet langt tidligere inspirerer og motiverer de unge i den retning.

Snart slutter skoleåret. For mange børn og unge betyder det samtidig et nyt skridt på uddannelsesvejen. Nogle står over for det afgørende uddannelsesvalg, andre sveder over den folkeskoleeksamen, der skal give adgang til en ungdomsuddannelse. Og i landets børnehaver forbereder et nyt kuld sig på det første møde med folkeskolen.

Det kan siges kort: Uanset hvor på uddannelsesvejen de befinder sig, bliver deres vej afgørende for landets fremtid. Og alle aktører inden for uddannelsessektoren har et ansvar for at skabe de rette rammer for, at de unge kan træffe de bedste valg.

Der bliver færre unge i fremtiden, og samtidig viser fremskrivninger fra Undervisningsministeriet, at 15 pct. af en årgang ender helt uden erhvervskompetencer. Det har vi som samfund ikke råd til.

... vi skal gøre det mere naturligt, at de unge vælger de naturvidenskabelige fag med hjertet.

Regeringen er meget optaget af at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Det giver god mening at være opmærksom på balancen mellem faggrupper. Men som førende vidensnation skal vi også sikre, at vi i fremtiden kan imødekomme det stadig større behov for højt specialiserede ingeniører, dataloger og arbejdskraft med teknologisk viden.

På universitetet er vi især optaget af, at flere unge med en gymnasial uddannelse får valgt grundfag på et tilstrækkeligt højt niveau, som er adgangsgivende til universiteterne – det gælder både til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, men også de humanistiske og samfundsfaglige. Med gymnasiereformen, som implementeres efter sommerferien i år, er der umiddelbart lagt op til øget fokus på kernefaglighederne i gymnasieskolerne og stærkere fokus på det tekniske og naturvidenskabelige.

Det er positivt, men set fra universitetets side forekommer det, at der stadig er mange uddannelsesveje, som fører uden om naturvidenskabelige højniveaufag. Samfundsfag er fortsat et meget populært fag. Tal fra UVM’s uddannelsesstatistik viser, at i skoleåret 2016/2017 valgte knap 29.500 elever samfundsfag på A-niveau. Til sammenligning valgte omkring 3-100 fysik på A-niveau og 1.800 kemi på A-niveau.

Der er meget godt at sige om samfundsfag, men det er en udfordring, at samfundsfag i dag i stort omfang fortrænger de naturfaglige grundfagligheder i gymnasiet.

I de nyligt offentliggjorte anbefalinger til regeringen fra Digitalt Vækstpanel kan man læse, at Danmark i dag ligger under gennemsnittet blandt OECD-lande målt på andelen af dimittender med digitale og tekniske kompetencer fra en bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse. I dag er andelen 20 pct. – panelet anbefaler en målsætning på 35 pct. Det kræver en gennemgribende indsats.

Vi har en fælles opgave i at få flere til at gå ind ad de døre, som fører frem til de naturvidenskabelige uddannelser.

I samarbejder med gymnasiesektoren står vi bag en række fælles initiativer. Bl.a. har Aarhus Universitet med rod i det naturvidenskabelige fakultet udviklet ”Det rullende Universitet”, hvor AU-studerende – alene i 2016 – overtog klasseværelserne på 30 gymnasieskoler. Andre eksempler tæller mentorprojektet SubUniversity for talentfulde gymnasiestuderende fra ikkeakademiske hjem, livestreaming på gymnasieskoler af naturvidenskabelige forskerforedrag og offentlige kemishows, der inspirerer unge.

Indsatserne er væsentlige, men faktum er, at interessen for og glæden ved naturvidenskab skal grundlægges meget tidligere.

Jeg vil til enhver tid mene, at unge mennesker skal vælge med både hjerte og hjerne. For uden hjertet løber hjernen meget hurtigt tør for motivation. Det er ikke jobgarantier eller løfter om høje livstidsindkomster, der skaber talenter og inspirerer til videnskabelige nybrud.

Så hvad skal der til? Svaret er, at vi skal gøre det mere naturligt, at de unge vælger de naturvidenskabelige fag med hjertet. Det arbejde begynder, når de små træder over dørtrinet til deres første skoledag – måske endda før.

De unge i gymnasiet er præget af den inspiration og faglighed, de har med fra folkeskolen. Det er kendt, at folkeskolelærernes kvalifikationer har stor betydning for kvaliteten af undervisningen og elevernes resultater. Jeg ser derfor store og afgørende perspektiver i, at vi diskuterer, hvordan vi som universitet og gymnasieskoler kan bidrage til at anspore børn til en større nysgerrighed og motivation for matematik, fysik og kemi i en tidlig alder.

Tanken er ikke ny. Aarhus Universitet har tidligere været engageret i det nu afsluttede udviklingsprojekt Quest, som var med til at udvikle kompetencerne blandt naturfagslærere i folkeskolen. I dag inviterer vi også skolelærere og skoleklasser ind til inspirationsdage på universitetets naturvidenskabelige uddannelser, og på DPU både underviser og forsker man i matematik- og naturfagsdidaktik.

Men vi skal et spadestik dybere. For de naturvidenskabelige talenter spirer ikke af sig selv. Der er brug for en systematisk indsats, der bygger bro hele vejen igennem uddannelsessystemet. Derfor vil vi sætte emnet til debat – både i vores daglige dialog med gymnasier og folkeskoler og på det forestående folkemøde på Bornholm. For uanset om vi er folkeskole, ungdomsuddannelse, universitet eller en anden videregående uddannelse, har vi et fælles mål. At uddanne vores børn og unge til at kunne tage vare på vores samfund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.