Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Betegnelsen kopimedicin er problematisk

Med jævne mellemrum dukker diskussionen op om, hvorvidt kopimedicin er lige så god som den originale. Det er en lidt svær diskussion, idet myter og facts nemt bliver blandet sammen.

Alene betegnelsen ”kopimedicin” er problematisk. I praktisk taget alle andre sammenhænge forbinder vi ordet ”kopi” med noget, der er ringere end originalen. Men lige netop når det gælder medicin, er dette en myte.

I denne sammenhæng kan man heller ikke se bort fra den såkaldte placebo-/noceboeffekt. Alene tanken om at have fået udleveret et ringere produkt kan hos nogle have sin ”virkning”.

Vi får dog næppe danskerne til at sige ”generika” i stedet for kopimedicin. Det tog er kørt.

Prisdannelsen ved lægemidler er alt andet end gennemsigtig for menigmand. Det kan da umuligt passe, at et kopipræparat, der måske kun koster en brøkdel af originalen, har samme kvalitet som denne. Men det kan det altså. Prisforskellen skyldes, at kopiproducenterne ikke har haft udviklingsomkostningerne til produktet. Det koster i dag mindst 1 mia. kr. at udvikle et nyt lægemiddel, og producenten risikerer, at produktet af forskellige grunde aldrig bliver markedsført. I øvrigt forekommer det, at nogle tåler kopien bedre end originalen.

Hvorfor kan nogle mennesker opleve forskel på varianter af det samme lægemiddel?

Tidens magiske ord i denne sammenhæng er ”fyldstoffer”. Dette ord har hos nogle i sig selv en negativ klang. Det er ikke bare fyld – det er måske ligefrem skadeligt fyld. Man ser for sig hele den lange liste af E-numre.

Sandheden er imidlertid, at der kun skal ganske få hjælpestoffer (fyldstoffer) til at lave en tablet. Og de er for langt de fleste mennesker ganske harmløse. Kartoffel- og majsstivelse anvendes hyppigt. Mælkesukker modvirker, at tabletten bliver for skrøbelig. For nogle kan et evt. farvestof være et problem. Imidlertid er det mest anvendte stof i denne sammenhæng det hvide titandioxid. Verdens måske kedeligste stof set ud fra en kemisk betragtning – det reagerer praktisk talt ikke med noget.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.