Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Arbejdsgiverne skal prioritere seniorerne

Reformer betyder, at der allerede er et behov for at tilpasse arbejdsmarkedet, hvis seniorer skal fortsætte på arbejdsmarkedet.

Man får nærmest det indtryk, at der ikke er gennemført reformer for øget tilbagetrækning efter de seneste dages debat. Men sagen er, at politikerne har været der tre gange på 18 år. Først med efterlønsreformen i 1999, dernæst med tilbagetrækningsreformen i 2006 og 2011.

I Ældre Sagen er vi glade for, at regeringen har opgivet planerne om at lade folkepensionsalderen stige hurtigere end allerede aftalt. Vi er ikke imod, at seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet, men det skal ske ad frivillighedens vej.

Selv om fremrykningen af pensionen er droppet, står tilbagetrækningsreformerne og indekseringen af pensionsalderen stadig ved magt. De betyder bl.a., at folkepensionsalderen hæves til 67 år i 2022 og 68 år i 2030 og herefter stiger, i takt med at levealderen stiger. Reformerne betyder, at der allerede er et behov for at tilpasse arbejdsmarkedet, hvis seniorer skal fortsætte på arbejdsmarkedet. Først og fremmest skal arbejdsmarkedet indrettes mere fleksibelt. Der er også brug for at bekæmpe og forebygge fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladserne, hvis folk skal holde til en højere folkepensionsalder. Og endelig er der behov for at sikre en værdig tilbagetrækning for nedslidte medarbejdere.

Mange seniorer vælger af egen drift at blive længere end pensionsalderen, men politikerne kan gøre flere ting for at skubbe på den gunstige udvikling.

Politikerne bør udarbejde en langsigtet national strategi for, hvordan samfundet kan omstilles til, at vi har flere år i arbejde. Både så færre bliver nedslidt og må forlade arbejdsmarkedet tidligere end ønsket, men også så flere frivilligt bliver længere. De kan desuden sende et klart signal til arbejdsgiverne om at prioritere seniorer og anerkende, at seniorer bidrager positivt til samfundet med deres arbejdskraft, deres kompetencer og deres blotte tilstedeværelse på arbejdsmarkedet. For bliver man arbejdsløs og er oppe i årene, er det alt andet lige sværere at komme ind på jobmarkedet igen end for yngre årgange.

Hvis politikerne derudover ønsker, at arbejdsudbuddet skal vokse, bør de også se på de økonomiske incitamenter til at arbejde længere. F.eks. bør de overveje et pensionssystem, der i højere grad belønner, at man arbejder længere i modsætning til i dag, hvor man får meget lidt ud af sin pensionsopsparing i de sidste år inden pensionen.

Endelig kan politikerne gøre det mere rentabelt at arbejde ved siden af folkepensionen.

Hvis man arbejder ved siden af folkepensionen, kan man i dag tjene op til 60.000 kr. ved personligt arbejde, før der sker modregning i pensionstillægget og andre tillæg til folkepensionen. Størstedelen af de folkepensionister, der fortsat arbejder, tjener mindre end 60.000 kr. om året, for ved den grænse får man betydeligt mindre ud af det.

Tjener man mere end 60.000 kr. som folkepensionist, kommer man med de gældende regler til at have en højere effektiv marginalskat end topskatteyderen.

I Ældre Sagen foreslår vi derfor, at man skal kunne tjene 100.000 kr. om året ved siden af folkepensionen, før arbejdsindkomsten modregnes i pensionstillægget. Med forslaget giver vi en gulerod til dem, der gerne vil arbejde lidt mere. Vi øger fleksibiliteten i forhold til mulighederne for at arbejde ved siden af folkepensionen, og forslaget er målrettet dem, der faktisk kan og også gerne vil arbejde ved siden af folkepensionen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.