Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi skal prioritere sundhedsindsatsen i nærmiljøet

Vi foreslår fire principper, som det nære sundhedsvæsen skal bygge på, så det kan håndtere et stigende antal ældre og flere borgere med kroniske sygdomme, skriver landets seks største kommuner.

Når sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) inden længe fremlægger sit udspil til det nære sundhedsvæsen, er der ingen tvivl om, at landets kommuner kommer til at spille en afgørende rolle i opgaven med at sikre sammenhængende forløb tæt på borgeren.

Derfor vil vi som landets seks største kommuner gerne bidrage til regeringens arbejde med vores syn på, hvad der skal til, for at vi kan løfte det nære sundhedsvæsen, som i disse år skal håndtere et stigende antal ældre og flere borgere med kroniske sygdomme.

Helt konkret foreslår vi fire principper, som det nære sundhedsvæsen skal bygge på.

For det første skal det nære sundhedsvæsen være gennemsyret af sammenhæng og en klar opgavedeling.

Vi skal turde gøre op med vanetænkningen herhjemme og i stedet se på, hvordan et tæt samarbejde mellem kommuner og almen praksis kan styrke den forebyggende indsats og opsporing af sygdomme.

Vi oplever i disse år, at stadig flere sundhedsopgaver er gledet, nærmest usynligt, fra sygehusene og over til både kommuner og almen praksis. Og når de nye supersygehuse står klar, er det med et krav om en stor reduktion i indlæggelsestiden, hvilket igen betyder, at kommunerne skal stå klar til at gribe borgere med komplekse plejebehov.

Vi er nu nået til et niveau, hvor man er nødt til på ny at se på opgavefordelingen mellem regioner, kommuner og almen praksis. Vores ønske er, at de regionale sygehuse fortsat har ansvaret for de specialiserede sundhedsopgaver, mens kommuner og almen praksis arbejder sammen om at varetage opgaver i borgerens nærmiljø. Og så er det klart, at opgavefordeling og økonomi er nødt til at følges ad.

Det andet princip går ud på, at kommuner og almen praksis skal sikre tryghed for borgeren i nærmiljøet.

Borgeren skal i videst muligt omfang behandles og hjælpes i sit nærområde af almen praksis og kommunen. Fordelen ved dette er, at vi som kommuner er i kontakt med borgeren i mange henseender. Det giver os mulighed for at have et helhedsorienteret syn på borgerens livssituation, frem for at have et enøjet fokus på den konkrete sygdom.

Med det tredje princip skal almen praksis være en helt central del af det sammenhængende sundhedsvæsen.

Almen praksis er afgørende for det sammenhængende sundhedsvæsen, og der er behov for, at de praktiserende læger bliver integreret hurtigere og i langt højere grad i borgerens sundhedsforløb.

Kigger vi til andre lande, er almen praksis langt mere involveret i kommunernes arbejde. I Norge er de praktiserende læger f.eks. forpligtet til at levere 20 pct. af deres arbejdstid i kommunerne.

Vi skal turde gøre op med vanetænkningen herhjemme og i stedet se på, hvordan et tæt samarbejde mellem kommuner og almen praksis kan styrke den forebyggende indsats og opsporing af sygdomme.

Derfor mener vi også, at KL skal have en langt mere central rolle i de fremtidige forhandlinger om aftalen med almen praksis. Og så skal der uddannes og ansættes markant flere praktiserende læger, så der er tid og rum til at sikre borgerne den nødvendige hjælp i nærmiljøet.

Som det fjerde og sidste princip skal vi sikre bedre livskvalitet til borgerne og større social lighed i sundhed gennem sundhedsfremme og forebyggelse.

Gennem de rette indsatser kan vi forebygge kroniske sygdomme som f.eks. diabetes 2 og kol. Og vi kan hjælpe de borgere, der lever med en kronisk sygdom i dag, til at få et helt normalt liv på trods af deres diagnose.

Sundhed er ikke nødvendigvis et mål i sig selv, men et middel til, at borgerne kan leve det liv, de gerne vil.

Den rette sundhedsfremmeindsats kan sammen med kommunernes indsatser på bl.a. beskæftigelsesområdet, børneområdet og i byudviklingen være med til at højne borgernes livskvalitet og understøtte borgernes mulighed for at gennemføre en uddannelse og fastholde deres arbejde og på den måde bryde med den sociale ulighed.

Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune | Jette Skive, sundheds- og omsorgsrådmand i Aarhus Kommune | Mads Duedahl, rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune | Thomas Krarup, rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune | Brian Skov Nielsen, rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune | Brian Dybro, formand for Sundhedsudvalget i Odense Kommune | Henning Ravn, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune | Leif Gade, Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Randers Kommune

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.