Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Pressen mistænkeliggør voldtægtsofre

Hvorfor har en en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted?

Hvorfor har en en voldtægt kun “angiveligt” fundet sted? For nylig var der karneval i Aalborg, og desværre var der også i år en voldtægt under festlighederne. En 14-årig pige blev voldtaget af to mænd. Når jeg læser mediernes omtale af denne afskyelige handling mod et barn, undrer jeg mig over sprogbrugen. Alle de store medier omtaler en voldtægt, der ”angiveligt” skulle have fundet sted. Medierne skriver om voldtægten, som noget der ”skal have fundet sted”. Samme sprogbrug bruges om en voldtægt af en 47-årig kvinde på en S-togsstation dagen efter.

Dykker man ned i omtalen af voldtægter, finder man hurtigt ud af, at dette er en gængs måde at omtale denne forbrydelse på. En hurtig søgning på Infomedia viser at ”angivelig” og ”voldtægt” er brugt i over 2.000 artikler i danske medier det seneste år. Selv når medierne omtaler voldtægten af en kun 10-årig indisk pige, har den kun ”angiveligt” fundet sted. Pigen blev gravid af voldtægten.

Samme sprogbrug bruges ikke, når der omtales indbrud eller gaderøverier. Det giver stof til eftertanke. Der stilles ikke spørgsmål ved, om en person nu også virkelig har fået frataget sin pung på åben gade. Men når der er tale om en piges/kvindes dyd, tror man ikke umiddelbart på hende. Hvorfor?

Det er en grotesk forhånelse af et offer for en meget krænkende forbrydelse, når man taler om, at overgrebet ”angiveligt” skulle være fundet sted. Hvor stammer den sprogbrug fra? Det er nærliggende at antage, at der ligger et kvindesyn bag, hvor man tænker, at kvinder selv er ude om det. Kan man nu også være sikker på, at hun ikke selv ville og så senere har fortrudt? Hvad lavede hun også der? Hvorfor havde hun så kort kjole på? Der er med andre ord tale om ”victim blaming” af værste skuffe, hvor skylden for forbrydelsen lægges på offeret.

Undersøgelser viser, at der ikke er flere falske anmeldelser, når det gælder voldtægter end ved andre forbrydelser. Der er altså intet sagligt argument for, at medier mistænkeliggør denne gruppe.

Redaktørerne for de danske medier burde skamme sig over denne mistænkeliggørelse af voldtægtsofre. Specielt når man ved, at ofrene ofte bebrejder sig selv og fejlagtigt tror, at der var noget, som de kunne have gjort anderledes.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.