Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Nej tak til regeringens massakre på boliger til almindelige lønmodtagere

Vi finder tanken om et A- og B-hold i og uden for byerne grundlæggende usympatisk.

Skrevet af:

Frank Jensen (S), Overborgmester, København

Jacob Bundsgaard (S), Borgmester, Aarhus

Peter Rahbæk Juel (S), Borgmester, Odense

Thomas Kastrup-Larsen (S), Borgmester, Aalborg

Byer er rigtig mange ting, men byer er først og fremmest de mennesker der bor og arbejder i dem.

Derfor er det også stærkt bekymrende, at regeringen - med finansminister Kristian Jensen (V) som arkitekten – i disse dage arbejder på at gøre det dyrere for kommunerne at bygge almene boliger.

Med færre almene lejeboliger til en lavere husleje i forhold til antallet af private boliger, vil det blive vanskelige for studerende, børnefamilier, ældre og almindelige lønmodtagere at finde en bolig, der er til at betale.

For bliver det dyrere for kommunerne at bygge nye almene boliger, vil det påvirke antallet af nye almene boliger negativt i form af færre plejeboliger, familieboliger og ungdomsboliger. Dét, kræver det ikke den store finansministerielle regnemaskine at regne ud.

Det kræver heller meget indsigt i boligpriser at forstå konsekvenserne.

Prisen på en bolig er en funktion af mange ting, blandt andet forberede konjunkturer og den byudvikling, der i disse år er fuld fart på i landets større byer.

Både forbedret økonomi og byudvikling er positivt. Men der også et ansvar med udviklingen. Et ansvar for at sikre, at byerne og udviklingen er til for alle – ikke kun de få med penge til dyre privatboliger.

Her er det, at lige præcis de almene boliger spiller en central rolle. For almene boliger er med til at sikre, at der centralt i byerne er tag over hovedet til studerende, iværksættere, unge børnefamilier, mennesker på LO-overenskomster, velfærdsmedarbejdere osv.

Det eneste point regeringen derfor skal have for det her forslag, er at den toner rent flag: Står det til regeringen, skal de store byer åbenbart være for de særligt udvalgte, de få med høje indtægter. Mens alle andre må bo uden for - og her sætte deres lid til, at vækkeuret ringer tidligt nok til timevis af daglig pendling.

Den ambition er vi lodret uenige i. Det er der en række gode grunde til, lad os her nævne tre.

Arkitektur, grønne områder og moderne transportmuligheder. Det kan alt sammen være lige meget, hvis ikke der er liv og mennesker, der hver dag står op og på forskellig vis deltager i byernes fællesskaber. Det kan være arbejdsmarkedet, det kan være foreningslivet, det kan være meget andet. Det afgørende er, at det er de mennesker, deres drømme og behov, der skubber på udviklingen af vores byer.

Hvis den gruppe af mennesker bliver alt for ens, mister vi dynamik. Både den dynamik, der skaber uforudsigelige og spændende øjeblikke i byerne i form af kulturliv, nye fællesskaber og meget andet. Men som resultat af det også den dynamik, der skaber job, fordi byerne bliver mindre interessante for iværksættere, kvalificeret arbejdskraft og udenlandske virksomheder.

En anden vigtig grund til, at vi skal gøre plads til flere forskellige mennesker i vores byer er, at vi ved, at skoler hvor eleverne har forskellige baggrunde er med til at reducere uligheden i samfundet. De mindre ressourcestærke elever spejler sig og løfter sig ved hjælp af de mere ressourcestærke. Det er med til at få flere elever godt igennem skolen og ind på en ungdomsuddannelse. Hvilket i sidste ende er nøglen til, at flere får et job med en god løn.

En tredje grund er, at vi principielt finder tanken om et A- og B-hold i og uden for byerne grundlæggende usympatisk. I vores byer skal de centrale dele ikke kun være for dem med råd til dyre boliger, mens alle pædagogerne, skolelærerne, politibetjentene, sygeplejerskerne, socialrådgiverne, sosuerne og de mange andre, der arbejder hårdt med velfærden, skal pendle ind udefra for at levere velfærden til A-holdet. Set fra hvor vi står minder det mere om sociale forhold fra gamle dage end om de moderne byer, der skaber job og fællesskab.

Derfor siger vi også nej til regeringens planer om at gøre det dyrere for kommunerne at bygge almene boliger til almindelige lønmodtagere og unge.

.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.