Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

DF: Religiøse og politiske symboler hører ikke til på offentligt ansatte

Baggrunden for vores forslag er ikke at begrænse nogens ret til at være religiøst eller politisk engagerede. Det handler om pli og ordentlig adfærd.

Vi har i Dansk Folkeparti fremsat forslag om at forbyde offentligt ansatte at bære religiøse såvel som politiske symboler på arbejdspladsen – hvad de gør i deres fritid, er naturligvis en privat sag.

Baggrunden for vores forslag er ikke at begrænse nogens ret til at være religiøst eller politisk engageret. Men det handler tværtimod om pli og ordentlig adfærd. Vi kan således ikke stå inde for, at en sagsbehandler reklamerer for et bestemt politisk parti, ligesom vi ikke kan acceptere, at den islamiske hijab benyttes som et symbol på en politibetjent eller en dommer.

Signalet er ganske enkelt forkert, og hvordan skulle man som borger håndtere, når en offentligt ansat møder en med et stærkt politisk eller religiøst statement? Hvordan skal man så kunne stole på, at man får den lovede politisk og religiøst neutrale behandling?

Hvor går grænsen ellers?

Nogle af kritikerne af DF’s forslag har blot meddelt, at de ikke vil blande sig i de offentligt ansattes beklædning.

Sagen er blot den, at denne form for ansvarsforflygtigelse ikke holder: for hvad nu hvis en satanist eller en nudist eller en offentligt ansat med misbrugsproblemer insisterer på at leve sine ellers private vaner ud på jobbet?

Min tanke er, at hvis en offentligt ansat ikke kan fralægge sig sine religiøse eller politiske symboler i beklædningen, ville jeg ikke turde stole på en given offentligt ansats neutralitet i sagsbehandlingen. Endvidere finder jeg denne form for hensyntagen til religiøse og politiske ekstremister virkelig betænkelig og farlig.

Jeg frygter, at de vil se det som et carte blanche til at prædike og udbrede deres synspunkter i arbejdstiden. Det vil desuden lægge et kæmpe pres på en ung muslimsk kvinde, eksempelvis, hvis hun beder sin sagsbehandler om hjælp til at komme ud af en undertrykkende families sociale kontrol, fordi den forsøger at presse hende ind i et tvangsægteskab, hvis sagsbehandleren var iført den muslimske hijab. Det går ganske enkelt ikke.

Problemet med religiøs beklædning fandtes ikke nævneværdigt, før islams indtog i det danske samfund, selv om der nok er en samfundsfagslærer eller to, der har båret Che Guevara-T-shirt og andre politiserende symboler, når de ikke burde det. Især den muslimske hijab, niqab og burka har sat vores danske frihedsidealer på prøve.

Hvordan man end vender og drejer det, er kvindetildækning en stærkt religiøs manifestation, som fastholder kvinderne i en uønsket rolle, og som bremser de mange fremskridt, som kvindesagen har gjort i Danmark gennem de seneste årtier. Det er derfor på tide at sige stop, helt stop for misbrug af religiøse symboler i beklædningen, når man netop som offentligt ansat i stedet bør fremstå som neutral og ikke-religiøs og apolitisk. Har man et problem med det, må man søge job et sted, hvor den slags ikke betyder noget, men i DF orker vi ikke svømmelærere i burkini, dommere i hijab eller religionslærere med islamisk fuldskæg og Hizb ut-Tahrir-symboler på skjorten.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.