Ulvehyl i Danmark – nej tak

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Midt- og Vestjylland har vi et problem, der hedder ulveplagen – et problem, man ikke interesserer sig for på Christiansborg. Det er anderledes, hvis der skal rejses vindmøller eller lignende. Så ved man nok, hvor vi bor.

Ufatteligt, at nogle kalder sig ulvens venner, når fakta er, at måske 98 pct. af dem aldrig får en ulv at se i den fri natur, medmindre de kommer her til Vestjylland, besøger en af vore plagede fårefarmere ved nattetide. Der kan de måske se en ulv eller to og overvære massakren, hvor stadig levende får ligger med bugen flænset og indvolde hængende ud.

Hvis vi accepterer ulvens tilstedeværelse, vil der om føje år være ulvekobler, og så bliver det alvorligt farligt for andre dyr og mennesker. Hvis der ikke snarest gøres noget effektivt, taber vi kampen mod ulven, ligesom vi har tabt kampen mod mårhunden.

Der er ikke plads til ulven i Danmark. Det er urealistisk at sammenligne os med Canada, Sibirien og lignende.

Man har tilbudt tilskud til hegn, men det er en beslutning, der må være taget med hovedet under armen. Møder ulven et hegn, går den blot videre til næste flok – og næste flok igen. Nogle steder er får sat ud på store skovområder for at holde bevoksningen nede. Det kaldes naturpleje, og her er hegning helt urealistisk.

Hvis der på en efterårsjagt nedlægges en seks- eller otteenderhjort i september/oktober, hvor kun større hjorte må skydes, er det skydning af fredet vildt og straffes med en bøde på nogle tusinde kroner. Hvis en ulv skydes, trues der med fængsel, inddragelse af jagttegn m.m. Hvor er anstændighed og retfærdighed henne?

Hvor er dyreværnsfolk, Dyrenes Beskyttelse og den ansvarlige minister?

Naturligvis kan der tillades bortskydning af problemulve som forsvar af privat ejendom, for fårene er farmerens private ejendom, ligesom kronvildt i hegn er farmerens ejendom.

Måske typisk dansk – det går jo nok – måske går det galt, men bare ærgerligt, at vi ikke reagerede i tide og gjorde, som vore forfædre gjorde for 200 år siden.