Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Behov for mere klimatilpasning

Regering og folketing skal lære af erfaringer og sikre hele landet og alle borgere langt bedre mod de omfattende og meget dyre oversvømmelser.

Kloakvand i kældrene, store villakvarterer under vand på grund af stormflod fra havet og oversvømmede marker. Det er næsten blevet hverdagskost som følge af klimaforandringerne. Derfor er det positivt, at regeringen omsider har offentliggjort en evaluering af klimatilpasningsindsatsen, som oprindeligt blev aftalt mellem den daværende regering og kommunerne i 2012, og som derfor har været i gang i fem år. På den baggrund kan det diskuteres, hvad man kan lære af de hidtidige erfaringer og afgøre, hvorvidt der er grund til en forstærket indsats.

Og efter Dansk Miljøteknologis vurdering er der meget at lære og meget mere, som bør gøres.

I 2017 har alle kommuner kortlagt oversvømmelsesrisikoen. Dermed har kommunerne grundlaget for at forebygge mod oversvømmelser, optimere det akutte beredskab eller lade et område oversvømme, hvis det er en mere kosteffektiv løsning.

Men kun ca. 1/5 af kommunerne har udarbejdet handlingsplaner for klimatilpasning, hvor det er præciseret, hvem, hvornår og hvordan oversvømmelsesrisikoen skal håndteres, og hvor der er sat penge af på budgettet til indsatser. Der er desuden stor forskel på, hvordan kommuner har inddraget oversvømmelser fra kloakker, vandløb, grundvand og havstigninger og stormflod. Skybrud giver større skader, hvis grundvandet i forvejen står højt pga. forudgående regnperioder.

Kun ganske få kommuner har skabt et økonomisk grundlag i form af cost-benefit-beregninger, så skader og prisen for en forebyggende indsats kan opvejes mod hinanden og sikre, at der sker en indsats de steder, hvor det giver overskud. De seneste fem års indsats hviler som nævnt på en aftale mellem den daværende regering og kommunerne. Det har været en god start på en meget stor og omfattende indsats. Men det er også forklaringen på, at indsatsen og ambitionsniveauet har været så forskellig.

Hvis alle i landet skal sikres optimalt mod skadevoldende oversvømmelser, og hvis indsatsen skal gennemføres økonomisk rationelt, er der efter Dansk Miljøteknologis opfattelse brug for mere faste retningslinjer for, hvad en kommunal klimatilpasningsplan skal indeholde, og for hvordan og hvor ofte den opdateres.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen