*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det skræmmer mig overhovedet ikke, at nogle går med tørklæde

Det er i mødet med hinanden, det går op for os, at der slet ikke er så stor forskel på os og dem.

Da jeg tidligere scrollede gennem min Facebook, stødte jeg på en artikel fra Jyllands-Posten. Den handlede om Martin Henriksen, der fortalte om DF's nye lovforslag, der vil forbyde alle former for religiøs påklædning hos samtlige offentlige ansatte.

Jeg har utrolig svært ved at forstå, hvordan nogen kan føle sig krænket af, at et andet menneske bærer et tørklæde. Det ærgrer mig, at så mange føler sig skræmt af det, de ikke kender. For da jeg bevægede mig til kommentarfeltet i håb om at finde fornuftige mennesker, der erklærede sig uenige, blev jeg skuffet. De tre øverste kommentarer var alle tre lange smører om, hvordan et tørklædeforbud ikke bare var en god ide, men strengt nødvendigt, så vi kunne få stoppet den islamisering af Danmark, nogen mener foregår.

Martin Henriksen (DF): Det er så meget mere end bare et tørklæde

Jeg er vokset op i Vejle og har gået i en folkeskoleklasse, hvor cirka en tredjedel var muslimer. Det er jeg rigtig glad for. Deres kultur er unægtelig anerledes, men det har været utrolig berigende at få lov at opleve en anden kultur end min egen. Jeg er glad for at have oplevet det kulturmøde i en alder, hvor man slet ikke registrerer, at der er forskel på dem og mig, og selv hvis man gjorde, da ikke tillagde det noget som helst negativt, at vi havde hver sin religion og var forskellige.

Børn har ikke fordomme, og jeg føler mig privilligeret over at være vokset op, hvor forskellighed ikke var forkert. Dengang var det de små ting, jeg bemærkede.

Jeg var gennem hele min barndom og unge teenageår til fødselsdage hos de muslimske piger i min klasse. Deres familier tog godt imod os, ligesom vi tog godt imod dem. Jeg kan huske, hvor sjovt jeg syntes, det var, deres tradition med at man klappede, hver gang fødselaren havde åbnet en gave.

DF: Alle offentligt ansatte skal smide tørklædet, turbanen og kalotten

Mennesker kan nogle gange have en tendens til at frygte det, der er anerledes. Jeg var så heldig at få muligheden for at vokse op med en folk skønne muslimer. Det tror jeg er årsagen til, at det på ingen måde skræmmer mig, at nogle mennesker er anderledes end jeg selv, og for eksempel viser det ved at gå med tørklæde.

Jeg ved ikke, hvordan min indstilling havde været, hvis jeg ikke havde gået i den klasse, jeg gjorde. Men jeg håber virkelig, at jeg alligevel havde været rummelig nok som menneske til at acceptere og anerkende de forskelligheder, der nu engang er mellem mennesker.

Jeg synes, at vi skal fokusere på alle de positive sider, der er ved at være et land, der rummer flere kulturer. Jeg føler mig dansk. Og jeg føler på ingen måde, at det bliver taget fra mig, fordi jeg møder muslimer på min skole, på mit arbejde eller bag kassen i supermarkedet. Der går ikke noget fra mig ved at give plads til dem, tværtimod.

Med disse ord vil jeg opfordre alle til at tage dialogen. Snak med hinanden. Snak med dem der ligner dig selv og også dem der ikke gør. Det er i mødet med hinanden, det går op for os, at der slet ikke er så stor forskel på os og dem. Og at forskelligheden kan være ganske berigende.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: 7,5 procent er virkeligheden, Anders Samuelsen

Siddik Lausten
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd?

Debat: Knugede tyskere sætter på ny kursen mod europæisk katastrofe

Søren Espersen, folketingsmedlem, formand for Udenrigspolitisk Nævn |
Ved den nazistiske magtovertagelse i 1933 satte et aggressivt Tyskland den europæiske kurs mod et tusindårsrige, som påførte Europa en katastrofe. I dagens Europa er det atter Tyskland, der sætter dagsordenen, når det gælder den nye katastrofe, som truer Europas kultur og frihed – nemlig islams fremmarch.

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
En ønskejul når livet er svært
Organisationen Ønske Jul hjælper hvert år hårdt ramte familier til at få en god jul. Siden 2012 har de sørget for, at midtjyske familier med ondt i livet også får en juleaften med alt, hvad der hører til. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her