*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Grundskylden er IKKE en af de mest fornuftige skatter

Meget vil være nået, hvis folketingsmedlemmerne får øje på den indlysende systemiske fejl, der ligger begravet i det nuværende og fremtidige planlagte boligskattesystem.

Jyllands-Posten har bragt flere fremragende artikler omkring boligskatten, hvor saglighed og sund fornuft havde en dominerende rolle. Det samme kan ikke siges om artiklen den 9. februar i Berlingske med overskriften ”Topøkonomer kritiserer regeringens planer for grundskylden”. Heri lovprises grundskylden som ”en af de mest fornuftige skatter”.  

Man kan afhængig af temperament og indsigt vælge at blive provokeret - eller vælge galgenhumoren og grine af den benævnelse. De fleste indsigtsfulde mennesker blev provokeret. Det skyldes, de meget tragiske konsekvenser som boligskattesystemet har for mange mennesker.

Økonomernes indfaldsvinkel med det noget diffuse begreb ”vækst”, omsorg for fremtidige generationer, fairness og skævvridning, minder ikke så lidt om rævens omsorg for gæssene.

Deres omsorg tager ingen hensyn til moral, sociale hensyn, rimelig ensartet behandling af skatteborgerne, den private ejendomsret, og en effektiv administration af boligbeskatningsområdet.

To boligejeres opråb til politikerne: Den nuværende bolig- og skattepolitik gnaver vores retfærdighedssans

Umiddelbart henleder artiklen tankerne på et citat fra den legendariske skribent og forfatter Claes Kastholm: ”De har uvidenhedens gave, som er, at de siger og skriver de rigtige ting, men dette uden at lade sig forstyrre af fakta og konsistent tænkning”.  

Med lovprisningen af grundskylden som en af de mest fornuftige skatter, placerer økonomerne sig i drømmeland med misinformation og fordrejning af kendsgerningerne. Når man ikke afstemmer drømmerier med virkeligheden, får hele diskussionen om boligskatter karakter af fiktion. Det er stærkt beklageligt især i betragtning af at visse politikere og økonomer i diverse tænketanke er følgagtige og så fakta resistente, at det afholder dem fra at tænke en selvstændig fornuftig tanke.  

Debat: Boligejernes utryghed

Ifølge folketingets økonomer, som har gennemgået rapporter fra OECD og IMF, er konklusionen klar: Ulighed i samfundet skader den økonomiske vækst. Boligskatterne er i høj grad med til at skabe stor ulighed og skævvridning.  

Hvornår begyndte så den ofte omtalte skævvridning? Det gjorde den i begyndelsen af 1900-tallet, med den daværende Venstre-regerings indførelse af skat også på privatboligområdet. Det var fordi landmændene, som havde betalt jordskatter i flere århundrede, mente at også boligejere, skulle betale jordskat. Det var der en vis logik i, fordi opgørelse af indkomster som beskatningsgrundlag ikke eksisterede på daværende tidspunkt. I stedet formodede man at ved køb eller bygning af et hus til sig selv, var der højst sandsynligt nogle løbende husstandsindkomster, som kunne beskattes. Der er blot den afgørende forskel, at landbrugsjorden generer en indkomst, hvorimod en grund med en privatbolig udelukkende medfører omkostninger. Det har den konsekvens med stigende boligskat før som nu, at en boligejer må forlade boligen, hvis husstandsindkomsten falder til et kritisk niveau. Boligbeskatningen underminerer hermed den grundlovssikrede private ejendomsret.   

Husejer: Boligskatten bør udjævnes til at omfatte alle

100 år senere ændrede Anders Fogh Rasmussen som statsminister for VK-regeringen navnet ”lejeværdien”, men det var et illusionsnummer uden anden virkning end at de samlede boligskatter er steget fra 20 til nu 40 milliarder kroner om året i dette århundrede og med en stigende hovedløs opkrævningsmetode uden hensyn til individuelle husstandsindkomster.  

Med regeringens plan vil en gennemsnitlig boligejer i Rudersdal Kommune få aflyst en skattestigning på 17.620 kr. frem til 2021, mens en gennemsnitlig boligejer i Tønder vil få aflyst skattestigning på 200 kr. - Dvs. at husejeren der i forvejen betaler f.eks. 60.000 kr. i samlet ejendomsskat vil få aflyst en skattestigning på 17.620 kr. frem til 2021, mens husejeren i Tønder som eksempelvis i forvejen kun betaler f.eks. 15.000 i samlede ejendomsskatter kun vil få aflyst en skattestigning på 200 kr.

Hvis det bliver gennemført vil det ifølge økonomerne ”give en regional skævvridning, og det vil samtidig have en tendens til at gavne dem med de høje indkomster, og det er dem der har råd til at bo i dyre huse”.

Bemærkningen indikerer en manglende forståelse for, hvordan man har eller er nødt til at få råd til at købe et dyrt hus/ lejlighed. Eller omvendt, at man ikke længere har råd til det, fordi den totale husstandsindkomst har ændret sig med årene. At netto husstandsindkomsten (efter skat) kan være højere hos en borger på Lolland eller i Tønder med samme type bolig som i Rudersdal, indgår tilsyneladende ikke i økonomernes tankesæt.

Professor: Boligbeskatning er en forhadt skat på en fiktiv indtægt

Hvorledes kan man forklare det rimelige i at ”en af den mest fornuftige skatter” har de konsekvenser at politibetjenten, sosu-assistenten og andre borgere i Nordsjælland skal betale 3-5 gange mere i boligskatter end på Lolland eller i Tønder. Det økonomiske råderum må alt andet lige være højere for familien på Lolland eller i Tønder?

 Her er nogle få specifikke områder, som udgør en forargelig skævvridning:

1. En boligkøber med 4,5 millioner indkomst beskattede kroner (eller lånte kroner), køber tæt på sin arbejdsplads et beskedent hus på 110 m2 i Rudersdal kommune. Her betales totalt 60.000 kr. i ejendomsskatter årligt. 

Den samme boligkøber med 4,5 millioner indkomst beskattede kroner (eller lånte kroner), vil kunne købe et bedre hus på 150 m2 på Lolland eller i Tønder for 1,5 mill.kr. Her betales totalt 15.000 kr. i ejendomsskatter årligt. Husstandsindkomsten efter skat kan meget vel være betydeligt større på Lolland eller i Tønder end husstandsindkomsten i Rudersdal eksemplet.

Der er med andre ord 3 mio. kr. til overs ved boligkøbet på Lolland eller i Tønder, som ikke beskattes. Men ved købet i Rudersdal er boligejeren tvunget til at binde 3 mio. kr. mere i boligen. Og så skal han oven i købet betale 45.000 kr. mere i årlige ejendomsskatter og selv vedligeholde den vej som kommunen har privatiseret.

JP mener: Boligejerne straffes som spekulanter

Her tager ”den mest fornuftige skat”, ikke hensyn til at en væsentlig del af disse skatter til Rudersdal Kommune ender som bloktilskud til f.eks. Lollands Kommune uden hensyn til individuelle husstandsindkomster.

2.  På en 130 m2 villa fra 1925 på Frederiksberg (Vurdering 6 mill.kr.) betaler to mennesker tilsammen totalt 82.000 kr. i ejendomsskatter årligt. I en ejendomsboligforening i samme kommune med 18 herskabslejligheder og en offentlig vurdering på 32 mio.kr., betaler 18 personer tilsammen totalt 62.000 kr. årligt i ejendomsskatter ifølge en artikel i Berlingske.
 

3. Køber forældrene en bolig til deres børn under virksomhedsordningen, er grundskylden fradragsberettiget i topskatten og der betales ikke ejendomsværdiskat.

4. Ejere af helt ens huse (naboer) vil fortsat risikere at skulle betale vidt forskellig boligskat på mellem 10-30.000 kr. 

5. Hvis ejere af andelslejligheder har betalt for meget i ejendomsskat og den tilbagebetales direkte til andelsboligejerne, betragter Skat den tilbagebetalte skat som skattepligtig indkomst.  

Boligskatter på himmelflugt: S vil indefryse stigende grundskyld – ikke bremse den

Hvis regeringens fremtidsplaner resulterer i en eliminering af disse skævvridninger, så er vi da på vej mod at indføre ”en af de mest fornuftige skatter. Den, der benægter dette kommer i alvorlig konflikt med kendsgerningerne. 

Førnævnte eksempler viser politikernes svigtende evne til at styre den offentlige sektor, som et af de væsentligste samfundsproblemer. Der er behov for at folketingets medlemmer og ledende personer i den offentlige centraladministration, i højere grad  ”tænker ud af boksen”.  Her tænkes på en tilstrækkelig skarp fokusering på sund fornuft, forenkling, administrativ rationalisering, og ikke mindst retfærdighed som fundamentale elementer i ethvert tiltag.

Meget vil være nået, hvis folketingsmedlemmerne får øje på den indlysende systemiske fejl, der ligger begravet i det nuværende og fremtidige planlagte boligskattesystem. Det drejer sig om, at den løbende opkrævning af boligskat og en løbende beslaglæggelse af fiktive eller reelle fremtidige værdistigninger i boligen, er to uforenelige størrelser i et og samme system. Resultatet bliver, overadministration, uretfærdighed, manglende respekt for den private ejendomsret, og et sløseri med skatteborgernes penge.

Ejere af lejligheder taber på ny boligskat trods Løkkes løfte

Der burde i realiteten ikke være modstridende interesser mellem boligskattebetalere, økonomers og politikers holdning til boligbeskatningen. Så mit ærinde med dette indlæg er ikke at ”afmontere” grundskylden, men derimod at gøre den fortjent til benævnelsen ”en af de mest fornuftige skatter”.

Fremover vil der være et stigende antal boligskattebetalere, der vil belønne de politikere og politiske partier, der har samme målsætning. Men forventningerne er først indfriet, når også indsigtsfulde skatteborgere kan acceptere benævnelsen ”en af de mest fornuftige skatter”, som en sandhed.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Nye boligskatter sikrer mere tryghed
Naser Khader, medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti
Vi har i Det Konservative Folkeparti sammen med regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet landet en aftale om boligbeskatningen.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Hvis man behandler de offentligt ansatte som burhøns, skal man ikke fremstille den offentlige sektor, som om den producerer økologiske æg

Harun Demirtas
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv.

Blog: Tak til Martin Schulz

Morten Uhrskov Jensen
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand.

Blog: Mennesker trænger menneskerettigheder

Josephine Fock
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu.
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her