*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Fremtiden ligger på havet

Langfredag kunne man på dr.dk læse om, at Dong har vundet et udbud om hele tre havvindmølleparker i Tyskland. Til lykke med det.

Ikke nok med at Dong vandt udbuddet, men Dong mener selv, at man kan etablere to af havvindmølleparkerne helt uden statstilskud. Se, det er en fantastisk nyhed, som bør glæde alle, der tager den grønne omstilling alvorligt. Ikke mindst danske politikere, der til efteråret skal tage hul på en ny energiaftale, der skal virkeliggøre den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning.

Det betyder nemlig, at den grønne omstilling kan gøres udgiftsneutral for den danske statskasse. Det bør få Folketingets partier til at beslutte, at al fremtidig udbygning med vindkraft skal ske på havet, og samtidig skrotte alle planer om vindmøller på land.

Med Dongs fantastiske nyhed er der således ingen grund til at fortsætte den nuværende gavebod, hvor en lille håndfuld projektudviklerfirmaer forgyldes på skatteborgernes regning ved opstilling af vindmøller på land.

Mange byråd og borgmestre har måttet sande, at der i lokalsamfund over det ganske land er en massiv modstand mod, at der rejses møller på 150 m tæt på boliger. Den nuværende støtteordning til landvind, hvor vindmølleejerne får et fast tilskud, uanset om der er brug for strømmen eller ej, udløber om under et år.

Vindmølleindustriens cheflobbyist Jan Hylleberg m.fl. har allerede flere indlæg i pressen med ønske om at forlænge gaveboden, fordi hans medlemsvirksomheder ellers ikke ville kunne realisere de lukrative projekter, som de har planer om. Men med Dongs fantastiske nyhed må al den snak forstumme.

Hvorfor skulle skatteyderne dog fortsat forgylde landvind, når havvind kan klare sig uden produktionsstøtte? Fremtiden ligger på havet. Det er der, de store vindmøller hører til.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Så har politikerne igen løjet over for os.

Lars Boje Mathiesen
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen.

Blog: Hvide piger ”lette mål” for udnyttelse.

Morten Uhrskov Jensen
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her