Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvem arbejder egentlig for ligestilling?

Debatten er kommet helt ud af proportioner.

LO's Nanna Højlund argumenterer i JP 13/4 imod det, hun betragter som et forsøg på at lukke Kvinfo og arbejdet for ligestilling i Danmark. Baggrunden er, at jeg flytter en biblioteksopgave fra Kvinfo til Det Kgl. Bibliotek i forbindelse med en generel samling af en række biblioteksopgaver. Bevillingen udgør under 10 procent af Kvinfos samlede økonomi.

Debatten er kommet helt ud af proportioner. En række faglige organisationer indrykkede for nylig en helsides annonce i Politiken i form af et åbent brev til undertegnede, med kopi til statsministeren. I følelsesladede vendinger blev der kaldt til kamp for ligestilling, som angiveligt står for fald med det, der betragtes som et frontalangreb mod Kvinfo.

Læserbreve med protester har der været mange af. I Information hævdes det tilmed, at Pia Kjærsgaard ikke var blevet formand for folketinget, Helle Thorning-Schmidt ikke statsminister og jeg ikke kulturminister, hvis ikke vi havde haft Kvinfo! Kvinder i politik kan åbenbart intet selv.

Højlund fortsætter i samme gear, når hun finder det nødvendigt at sammenligne situationen i Danmark med Trumps forbud mod støtte til NGO'er, der arbejder med kvinders adgang til prævention og Putins nye lov, der gør det straffrit at slå kvinder i hjemmet.

Jeg har hele mit liv arbejdet med ligestiling. I praksis.

Hvor er proportionerne? Hvornår har vi sidst set faglige organisationer indrykke helsidesannoncer til f.eks. støtte for kvinder med indvandrerbaggrund, der kæmper mod kulturbestemte barrierer for deres adgang til selvbestemmelse og arbejdsmarked? Annoncer til kamp for handlede kvinder? Annoncer til kamp mod et kønsopdelt arbejdsmarkedet? Jeg spørger bare. Nej, det er for svært. Men flytning af en biblioteksopgave fra en institution til en anden, det kan man forholde sig til.

JP mener: Det kan aldrig være statens opgave at finansiere ensidige kønskampe

Jeg har hele mit liv arbejdet med ligestiling. I praksis. I fin forlængelse af min familietradition. Min farmor indførte som lærer i Odense i 1940'erne skolekøkken for drenge, hvilket var sensationelt. Min mor sad de sidste 17 år af sit arbejdsliv i en ansvarsfuld lederstilling, selvom hun havde seks børnefødsler og to vanskelige skilsmisser med i bagagen. Jeg selv har formået at kombinere et stabilt familieliv med en lederkarriere. Jeg er gammel rødstrømpe, har siddet i diverse kvindegrupper, været mentor for en stribe unge kvinder, arrangeret 8. martsmøder og puffet til kvinder på alle de arbejdspladser, jeg har haft lederstillinger. Mine døtre vil kæmpe deres kamp, ligesom mine børnebørn, heraf fire små piger, vil finde deres vej. Hver generation sin tilgang, men vi står på skuldrene af hinanden.

Er det virkelig, hvad faglige organisationer og Christiansborg kan præstere, når vi taler ligestilling?

Er alle problemer løst? Nej da. Jeg møder, trods min efterhånden høje alder, fortsat de små hints om fordomme og kønsstereotyper. Da Politiken forud for den seneste regeringsdannelse gisnede om mulige ministeremner blev jeg nævnt. Med den begrundelse at Liberal Alliance skulle "stille med kvinder" og at jeg i øvrigt var "Anders Samuelsens søster". Tunge kvalifikationer! Og på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts i år fandt Ekstra Bladet det passende at skrive en leder om min ringhed under overskriften "Den svage søster". Indholdet var en beskrivelse af, at jeg angiveligt intet har præsteret ud over at være søster. Avisen fandt desværre ikke plads til min replik, måske på grund af replikkens provokerende overskrift "Ekstra Bladet brøler, hvor andre tænker".

Nu skal jeg så i samråd om Kvinfo, indkaldt af Socialdemokratiet. Jeg kommer gerne. Socialdemokraternes seneste kamp for ligestilling var indkaldelse af min kollega, transportminister Ole Birk Olesen, der skulle stå skoleret for en udtalelse om kvinder, som han havde skrevet i 2010 og i øvrigt senere beklaget. Det er så også en måde at bruge sin politiske kapital på.

Er det virkelig, hvad faglige organisationer og Christiansborg kan præstere, når vi taler ligestilling? At tage de symbolske kampe, men i øvrigt lade ligestillingen i praksis i stikken? Åbenbart. For kampen handler måske om noget helt andet. Nemlig om at udstille regeringen og de borgerlige partier som fjender af ligestilling. Hvilket er noget gedigent vrøvl.

Fortsæt bare. Imens vil jeg i al stilfærdighed fortsætte indsatsen for at sikre udviklingsmuligheder for biblioteksopgaverne. Og arbejdet med ligestilling - i praksis.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: DF tænker ikke på Danmark, men kun på sig selv

Jo, der var noget at komme efter ved forhandlingsbordet. Men DF havde andre planer, og de er ikke til gavn for Danmark.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Mindeord om Synnøve Søe

Angela Brink
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende.

Blog: Gyldendalhistorie ser bort fra det vigtigste i kulturkampen

Mikael Jalving
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her