*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det hjælper ikke lokalt

Vi hører så tit, at vi må holde fast i udbygningen med landvindmøller, fordi disse skaber arbejdspladser i yderområderne – eller Udkantsdanmark, om man vil. Denne påstand blev for de kystnære møllers vedkommende godt og grundigt tilbagevist i DR’s ”Detektor” 17/11 2016.

Vi hører så tit, at vi må holde fast i udbygningen med landvindmøller, fordi disse skaber arbejdspladser i yderområderne – eller Udkantsdanmark, om man vil. Denne påstand blev for de kystnære møllers vedkommende godt og grundigt tilbagevist i DR’s ”Detektor” 17/11 2016. Alligevel er det et argument, som stadig trækkes frem, når man ønsker at stille vindmøller op på land.

Aalborg Universitet undersøgte i 2015 landvindmøllernes betydning for den lokale økonomi i Billund Kommune. Konklusionen er, at kommunen kan forvente en meget begrænset skatteindtægt fra de lokale ejere, men først efter at møllerne er afskrevet, og kun hvis ejerne ikke reinvesterer overskuddet, og kun hvis møllerne er lokalt ejet.

Undersøgelsen viste også, at en positiv effekt i form af lokal beskæftigelse er begrænset til anlægsfasen og kun i de tilfælde, hvor der er et overvejende lokalt ejerskab. Dette er sjældent tilfældet. Reglen i dag er, at det er store, professionelle entreprenører, der udvikler vindmølleprojekterne på land – ikke lokale kræfter. I mange tilfælde er det lavere lønnet arbejdskraft udefra, der ender med at bygge møllerne.

Ser vi på et nationalt niveau, tør vi godt påstå, at havvind skaber de samme gevinster for danske virksomheder som landvind – altså vækst og profit. I tilgift har Danmark nogle styrkepositioner i offshoresektoren, som kan give højere gevinst for dansk økonomi end landvind. Derfor er der i mindst lige så høj grad udsigt til arbejdspladser og vækst i et scenarie, hvor man dropper landvind og satser på havvind.

Et af de steder i Danmark, som allerede har haft en opblomstring på grund af havvinden, er Esbjerg Havn, hvor mange af havmølleindustriens projekter udgår fra. Her er der i en periode endda skabt flere lokale arbejdspladser efter nogle sløje år. I Danmark er naboerne meget generet af støjen fra de store landvindmøller. Det er et problem, som har været omdiskuteret. For almindelige naboer og boligejere har det længe stået klart, at støjgenerne gennemgående har været tolereret politisk i en større sags tjeneste.

Når støjen stiger, falder huspriserne. Ikke så få danskere sidder af den grund i en klemme, hvor de – trods det faktum, at værdien er faldet betragteligt – ikke kan sælge deres boliger. Der er ingen købere til selv meget billige huse med konstante støjgener og 150 m høje vindmøller som nærmeste nabo. Denne væsentlige omkostning må man tage med i det lokale regnskab, hvorefter de lokale økonomiske effekter af en udbygning med landmøller uvægerligt vil få et negativt fortegn.

Problematikken forsvinder ikke lige foreløbig omkring de eksisterende landvindmøller. Men fordi prisen på havvind er faldet dramatisk og er blevet konkurrencedygtig med landvind, er det blevet muligt at agere anderledes. Det betyder også, at man uden større negative konsekvenser kan stoppe udbygningen af landvind. Det er en chance, som vores politikere bør gribe ved at ændre støttevilkårene, så havvindmølleeventyret kommer endnu bedre fra land.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Opbakning til Jalving
Efter endnu en skarp og realitetsfunderet søndags-Jalving er det på tide at kalde indtrykket af masseindvandringen ved rette navn: en økologisk forstyrrelse af vort habitat/biotop.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her