Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Dette handler om at gøre det etisk rigtige

Saman A. Motlagh, cand.psych., cand.mag. i filosofi, skriver i et debatindlæg i JP 25/2, at han husker smerten fra sin omskæring som seksårig under lokalbedøvelse. Han husker, at blodet flød ned ad lårene, og at stingene nåede at gro fast, så det gjorde ondt at få dem revet ud. Det ville han aldrig gøre igen, var det første, han sagde efter omskæringen.

På trods af dette forsvarer Motlagh omskæringspraksissen ved at påpege, at intet individ dannes som et tomt, rent og akulturelt subjekt, men at man kun dannes som menneske ved at lide socialitet og kulturelle praksisser. Herefter argumenterer han for omskæring ved at sammenligne det med (i sin optik) potentielt ”overflødige og skadelige” fænomener som alkohol, cigaretter, jul og nytår.

Jeg er helt enig med Karsten Hundeide, professor i psykologi ved Universitetet i Oslo, i den betragtning, at vi mennesker fødes ind i en historisk og kulturel ramme, og at der er et bindeled mellem dette på den ene side og på samspillet mellem mennesker på den anden side.

Hundeide kalder de vigtigste af disse bindeled for kontrakter – altså mere eller mindre underforståede og gensidige forventninger og forpligtelser mellem mennesker, som vi indgår i samspil med.

En social kontrakt i den kontekst, Motlagh opstiller, kunne være, at babyer eller børn skal omskæres. Barnet vokser altså op med gentagne erfaringer om, at forældre i omskæringskulturer er forpligtede til at lade deres børn omskære. Forældrene forventer og kræver, at barnet skal omskæres, og barnet føler sig forpligtet til at indfri eller acceptere denne forventning.

Dette bliver dermed til en opskrift på samhandling mellem mennesker inden for den kulturelle ramme, hvilket det omskårede barn senere overtager som en del af sin kulturarv – og forventer og kræver af sit eget barn.

Kan vi (som mennesker i en ikkeomskæringskultur) ikke bare lade dette være og få rettet op på vores egne børneskadelige sociale kontrakter? Er det ikke kulturimperialisme at underkende andre kulturers skikke eller ritualer? Spørgsmålene er irrelevante – i hvert fald for babyen/barnet på briksen.

Dette handler om at gøre det etisk rigtige: at udsætte beslutningen om omskæring, til barnet selv kan træffe en kompetent beslutning som myndig. At skære et raskt barns forhud af er en handling, der fratager barnet dets kropslige integritet. Det påfører barnet unødvendige smerter og potentielle livsvarige komplikationer. Tusindvis af nerveender med forbindelse til centralnervesystemet skæres over, og barnets mulighed for at sanse stimuli via forhuden umuliggøres.

Menneske, der er omskåret: Husk, at du ikke er forpligtet til at kræve dette af dit eget barn, uanset hvad din kulturarv måtte være.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.