Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skjulte data kan hjælpe udsatte børn

JP skrev 1/2 om en ny og stærkt bekymrende rapport fra bl.a. Børns Vilkår og TrygFonden. Den viste, hvordan anmeldelser om vold mod børn er steget dramatisk. Det er enormt tragisk og svært at læse om uden at få en stor klump i halsen. Bag tallene gemmer der sig frygtelige historier, som alle har det til fælles, at de ender som en tung bagage, som de unge bærer med sig ind i voksenlivet. Det er særligt tragisk, fordi vi alle har en følelse af, at mange af disse tragedier kunne være forhindret.

Alle deler ønsket om, at vi som samfund bliver bedre til at undgå svigt og misbrug af børn. En stor del af opgaven ligger i kommunerne, men som tallene og medieomtalen sørgeligt viser, er opgaven desværre ikke altid let. Hvis det blot var et spørgsmål om at tilføre flere ressourcer, ville der givetvis være betydelig opbakning til det, men det handler i lige så høj grad om at vide hvor, hvornår og hvordan, der skal sættes ind. Den viden kan i stigende grad hentes i data-analyser, og andre steder i verden har den tilgang givet resultater også på det børnesociale område.

I Californien har man eksempelvis ved at kombinere data fra sundhedsvæsenet, skolesystemet og andre relevante myndigheder gjort det muligt for sagsbehandlerne meget tidligt at få indkredset de mest udsatte børn. I Florida har man udviklet en algoritme, der på baggrund af eksisterende indberetninger er i stand til at forudsige hvilke børn, som er i risikozonen for omsorgssvigt. Hovedtankegangen er, at man ikke blot kigger på barnet, men på hele barnets netværk og situation.

I mange tilfælde er journalerne desværre ganske omfangsrige – systemet ligger altså allerede inde med alle brikkerne. Udfordringen er at få lagt puslespillet korrekt – og i tide. De mange data giver også viden om, hvad der virker bedst og gør det således muligt at sætte ind med præcis de tiltag, som vil have størst mulig effekt. Netop når problemer er komplekse, handler det om indrette et system, der kan give større klarhed for de ansvarlige. Det er her, teknologien kan hjælpe os.

Som samfund bruger vi i dag data langt smartere end tidligere – i alt fra trafikplanlægning til markedsføring. Men der er et kæmpe potentiale inden for velfærdssamfundets kerneområder for at bruge viden, vi allerede har, langt mere smidigt og hurtigt der, hvor det virkelig betyder noget.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.