Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Mobil fartkontrol får ikke trafikanter til at sætte farten ned

En synlig, fast fartkontrol kan nedbringe farten på steder med hastighedsrelaterede uheld og dermed nedbringe antallet af disse.

Artiklens øverste billede
Foto: Gregers Tycho

Jeg har med interesse fulgt debatten om fartkontrol, stærekasser, fotovogne og fartbøder. Jeg oplever, at mange meninger brydes, fordi der grundlæggende er to vidt forskellige indstillinger til formålet med fartkontrol.

Nogle mener, at fartkontrol skal reducere antallet af fartrelaterede uheld. Andre mener, at fartkontrol skal fange dem, der kører for hurtigt.

Når jeg forestiller mig, hvorfor der engang i tidernes morgen blev indført hastighedsgrænser, så tror jeg, at det var et sikkerhedshensyn – ikke et ønske om at indkræve fartbøder.

Altså ud fra devisen: Hvis vi ikke sætter grænser for, hvor hurtigt folk må køre i deres biler, så kører de så hurtigt, at de risikerer at slå sig selv og andre ihjel.

Formålet er færre uheld

Hastighedsgrænserne er så blevet håndhævet gennem tiderne med straf og bøder; sandsynligvis primært med præventivt sigte, så folk også tænker på risikoen for at miste kørekort og/eller bødestørrelsen, inden foden falder tungt på speederen.

Men der er forhåbentlig mange, der først og fremmest tænker på at undgå uheld forbundet med for høj fart.

Og dermed når jeg rundt til formålet med fartkontrol – i hvert fald som jeg ser det. Formålet med hastighedsgrænser må være at reducere antallet af uheld i trafikken. Formålet med fartkontrol må være at håndhæve hastighedsgrænserne. Og således er min logik, at formålet med fartkontrol må være at reducere antallet af uheld i trafikken.

Uden nogen positiv effekt

Hvilken metode er så bedst til at reducere uheld i trafikken? Jeg tror, at med statistik i hånden over, hvor hastighedsrelaterede uheld sker, så kan synlig, fast fartkontrol disse steder nedbringe farten og dermed antallet af uheld. Det synes også at være erfaringen fra andre lande, herunder fra Norge.

Den skjulte, mobile fartkontrol – uanset om det er ved ”sorte kryds” eller på relativt ufarlige steder – får ikke trafikanter til at sætte farten ned. Nogle oplever den røde blitz, når det er for sent; andre oplever at blive stoppet; og andre igen opdager først, at de er blevet taget i at køre for hurtigt, når brevet fra politiets fartkontrol dumper ned i postkassen derhjemme.

I ingen af disse situationer har fartkontrol nogen som helst positiv effekt på trafiksikkerheden i situationen – i bedste fald sker det først efterfølgende, hvis trafikanten ændrer adfærd af frygt for flere bøder/yderligere straf.

Høj fart mellem stærekasser

Sagens kerne er vel, at mange, herunder jeg selv, kører hurtigere end hastighedsgrænserne. Nogle gør det bevidst og altid/ofte, andre gør det ubevidst og ofte/nogle gange.

Jeg har kørt på landeveje i Norge og Sverige, hvor der er stærekasser ved uoverskuelige vejkryds og i de mindre byer, der passeres. Smart, for dermed nedsættes farten der, hvor der er risiko for fartrelaterede uheld. Jeg har kørt i Qatar, hvor der er strækningskontrol over lange afstande på motorvejene, fordi folk dernede kørte som død og helvede mellem stærekasserne.

”Annoncerede” fartkontroller

Både i nord og i syd har jeg oplevet den positive effekt, fartkontrol har haft på hastigheden, der hvor jeg ser risiko for uheld. Så min påstand er, at forskellige former for ”annoncerede” faste fartkontroller har en positiv effekt på antallet af fartrelaterede uheld i trafikken. Og det må da udover den menneskelige værdi også have en stor økonomisk værdi for sygehuse og forsikringsselskaber.

Om vi fanger flere eller færre af dem, der kører for hurtigt, er vel i forhold til formålet med færre uheld underordnet. Og så er det en ganske anden historie, om fast fartkontrol giver flere eller færre penge i politiets fartkontrolkasse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.