Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hygge kan forsvare sig mod virkeligheden, når den bliver for påtrængende

Hygge er også business as usual: en insisterende blød kost, som fejer ubekvemme sandheder og uenigheder ind i det evige mørke under stuens tykkeste gulvtæppe.

Artiklens øverste billede
Man kan iagttage hygge mange steder i Danmark, men sofakrogen er en klassisk lokalitet, understreger Rasmus Ejrnæs. Foto: Joachim Ladefoged

Hygge er det nye sort. Hygge er danmarkskanon. Hygge viser fredelige hensigter i en konfliktfyldt verden. Hygge kan bringe mennesker sammen på en god måde. Men hygge er også business as usual: en insisterende blød kost, som fejer ubekvemme sandheder og uenigheder ind i det evige mørke under stuens tykkeste gulvtæppe.

Man kan iagttage hygge mange steder i Danmark. Sofakrogen er en klassisk lokalitet, men hygge er også gået online, på fx Facebook. Her er kontant afregning. Jeg får især mange likes, når jeg poster noget hyggeligt, gerne opslag, som roser andre for at sige noget klogt. Jeg får færre likes, hvis jeg formulerer kritik af andre – medmindre der er tale om en fælles fjende.

Undersøgelse pillet fra hinanden

For nylig lavede jeg helt tilfældigt to opslag om forskningssjusk samme dag. Det ene kritiserede en landbrugsvenlig CBS-rapport betalt af Promilleafgiftsfonden, som var så ringe, at Copenhagen Business School trak den tilbage. Det andet kritiserede en undersøgelse af analyseinstituttet Kora betalt af medicinalfirmaet Pfizer, som konkluderede, at rygere koster staten mere end 8 mia. kr. om året. Undersøgelsen var blevet pillet fra hinanden af DR Detektor. Eftersom landbruget er i unåde hos mange, gav CBS-kritikken tre gange så mange likes og 15 gange så mange delinger som min kritik af uberettiget ”rygerbashing”. Rygning er åbenbart ikke længere en del af den etablerede hygge.

Magtelite lægger røgslør

I sommer hørte jeg Dorte Krogsgaard interviewe Clement Kjersgaard i ”Sommergæsten” på P1. Kjersgaard var frustreret over, at Danmarks få virkelige beslutningstagere ankommer til interview med en stålsat intention om ikke at dele deres politiske projekt og hensigter, men kun deres varemærke. Kjersgaards egen udlægning var, at magteliten helt bevidst lægger røgslør ud for at bevare et uindskrænket politisk råderum.

”Den demokratiske samtalekrise” kaldte Kjersgaard fænomenet. Men hvordan kan magteliten undgå at svare på spørgsmål fra en skarp interviewer som Clement? De trækker såmænd bare hyggekortet. Kjersgaard blev selv ramt af hyggekanonen efter et længere mundhuggeri med Mette Frederiksen under et interview om flygtningepolitikken.

Mette Frederiksen appellerede ivrigt til publikum om opbakning, og Kjersgaard blev bagefter kritiseret bredt for ustandseligt at afbryde sin gæst. Ifølge hyggeloven skal du rose og hygge om dem, du er sammen med, og dem, du er på hold med. Hvis der skal luftes ud, skal det ske ved at dæmonisere en fælles fjende. Indbegrebet af hygge er, når der er mørkt og koldt omkring os og varmt mellem os.

Ingen kritik af øjeblikket

Hygge er i sagens natur forandringsresistent, fordi hygge ikke tåler en kritik af øjeblikket. Det ødelægger stemningen. Vi hygger os for eksempel ved tanken om, at Danmark er foregangsland for økologisk landbrug, og så er det jo ubekvemt, hvis man insisterer på, at økologerne efterhånden er blevet lige så dygtige som deres konventionelle kolleger til at fremme afgrøden på bekostning af vilde planter og dyr.

Værn mod virkeligheden

Vi hygger os over at være de lykkeligste i verden, og da er det lidt af en dukkert, at pilleforbruget er så tårnhøjt. Det varmer, at vi er et af verdens tryggeste lande, men larmer tilsvarende meget, når en strøm af flygtninge dukker op på de danske veje på flugt fra en del af verden, hvor også danske kampfly deltager i krigshandlingerne. Heldigvis kan hyggen forsvare sig mod virkeligheden, når den bliver for påtrængende. Vi kan føle retfærdig vrede, når nogen formaster sig til at antaste vores hygge og eventuelt tillige anfægter vores moralske habitus – hvordan skal vi kunne hygge os sammen, når dette sker?

Når uhyggen er lagt død, kan vi omsætte vores gode danske købekraft i fibernet, fladskærme, surroundsound og ædel årgangsrom og slænge os i sofaen til en snart uendelig række af serier fra DR, HBO og Netflix.

Så er der hygge, og så fik vi fred. Sov godt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.