Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Man skal ikke slå hul i det danske retssamfund

Vi må ikke give afkald på vigtige retsprincipper for at få en hurtig smag af den søde retfærdighed.

Artiklens øverste billede
I Danmark betyder det, at domstolene er den dømmende magt. Ikke Folketinget. Ikke regeringen. Ikke pressen. Ikke folket, skriver retsordfører Trine Bramsen (S). Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Ligesom mange andre danskere kan jeg sagtens se det uretfærdige i, at en tøjhandler, der på Facebook har offentliggjort billeder af en tyveknægt, selv ender med at få en bøde. For det må nu engang være den kriminelle gerningsmand, der er den største skurk. Det er ham, der skal straffes.

Derfor er det nærliggende og oplagt for retfærdighedssøgende politikere at foreslå, at alle frit skal kunne offentliggøre billeder af mistænkte. Ligesom retten til selvtægt og lovliggørelse af håndvåben i konkrete sager kan synes som gode svar i kampen for det kriminalitetsfrie samfund.

Men det er bare ikke den rigtige vej at gå, hvis vi vil vedblive med at være et retssamfund. Og det ønske har jeg for Danmark. Det ønske har jeg for fremtidens Danmark. Vi må ikke give afkald på vigtige retsprincipper for at få en hurtig smag af den søde retfærdighed.

Tager loven i egen hånd

Selvom et retssamfund til tider kan være tungt at danse med, så er og bliver et retssamfund at foretrække – ikke mindst når man ser på de mange lande, hvor skydevåben er hvermandseje, hvor borgere tager loven i egen hånd, hvor en retfærdig rettergang afhænger af størrelsen på din tegnebog, hvor uskyldige bliver dømt for et godt ord, og hvor domstolene styres af mere eller mindre korrupte politikere.

Jeg mener, at både medier og politikere har et særligt ansvar for at respektere og forklare principperne bag vores retssamfund. Derfor bekymrer det mig, at der laves primitive meningsmålinger på enkeltsager – som eksempelvis tøjhandleren, der på egen hånd offentliggjorde et billede af en tyv og fik en bøde.

Intet filter i politiske forslag

Det bekymrer mig, at der intet filter er i forhold til politiske forslag, der slår gevaldige huller i det fundament, vores samfund er bygget på. Dansk Folkeparti er verdensmestre i at fange mediernes rampelys med forslag om at lovliggøre håndvåben og skrotte princippet om, at det er politiet, der vurderer og offentliggør bevismateriale.

Liberal Alliances Joachim B. Olsen gik sidste år i front for retten til at begå selvtægt mod hærværksmænd, der havde ødelagt hans postkasse. Forslagene kan i de konkrete sager synes rimelige og velbegrundede. De høster en masse ”likes” og rydder forsider. Men fælles for dem alle er, at de rammer i hjertekulen i de principper, der er så afgørende for, at vi kan forblive et retssamfund.

Lighed for loven

Vores forfædre har brugt næsten 200 år på at opbygge det danske retssamfund. De har kæmpet for, at Danmark skulle have et civiliseret retssystem, der bygger på principper som lighed for loven, at alle er uskyldige, indtil det modsatte er bevist, borgerens retssikkerhed, magtens tredeling og folkets suverænitet. I et retssamfund fungerer domstole uafhængigt af magthaverne.

I Danmark betyder det, at domstolene er den dømmende magt. Ikke Folketinget. Ikke regeringen. Ikke pressen. Ikke folket. Og i et retssamfund er magtanvendelsen institutionaliseret. Det betyder, at politiet har monopol på magtanvendelse over for borgerne. Forslag om at gøre selvtægt lovligt og lade det være op til borgere at efterlyse mulige gerningsmænd på nettet undergraver dette monopol.

Den vigtige balanceakt

Politiske løsninger er altid en balance mellem retssikkerhed på den ene side og borgernes sikkerhed på den anden side. Hvert eneste lovforslag vejes på denne fine vægt. Og balancepunktet kan være forskelligt afhængig af politisk observans. Eksempelvis har terrorbekæmpelsen og de kriminelles brug af ny teknologi for mit eget partis vedkommende betydet, at vi bevidst har justeret ved balancen.

Når vi er ude i forslag, der tilsidesætter politiets monopol på magtanvendelse. Når vi præsenteres for forslag, der tilsidesætter domstolene som den dømmende magt til fordel for ønsket om selvtægt og deling af billeder af mistænkte på Facebook.

Så er det ikke længere balancen, det handler om. Så bliver der rykket ved hele det stativ, der holder vægten oppe. Lad os holde fast i, at beviser er noget, vi afleverer til politiet, og som politiet offentliggør – ikke os selv. Og at straf er noget, domstolene idømmer. Så kan vi fortsat være et af verdens førende retssamfund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.