Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Familielivet knirker voldsomt

Undersøgelse videregiver dystre fortællinger fra børnehavebørn om et familieliv, der langtfra fungerer optimalt.

Artiklens øverste billede
Over halvdelen af børnene fortæller i en ny undersøgelse, at de er sendt syge i børnehave. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Børnerådet har spurgt de ældste børnehavebørn om familielivet. 56 pct. fortæller, at de er sendt syge i børnehave. Hver fjerde har oplevet det mange gange. I samme undersøgelse beretter 43 pct. af børnene, at deres forældre har ”rigtigt meget travlt”, og hver tredje, at deres forældre ikke har tid til at være sammen med dem, hvilket gør dem kede af det.

Det gør også os rigtig kede af det. Som i sådan ”rigtig” kede af det. For det er dystre fortællinger fra børnehavebørn om et familieliv, der langtfra fungerer optimalt og slet, slet ikke fungerer efter hensigten. Desværre kan vi ikke sige, at vi er rigtig overraskede. Vi hører ofte fra pressede familier, som gang på gang har gjort os opmærksomme på, at balancen mellem familie- og arbejdsliv halter gevaldigt. De er pressede.

Det er ikke kun i nogle få familier, at hverdagen ikke fungerer. Børnene fortæller os, at det er i omkring halvdelen. Forklaringen er ikke, at vi er egocentriske forældre med hovedet under armen og fokus på karriere og egne behov. Nej, forklaringen skal nok nærmere findes i de strukturer, vi giver børnefamilier i dag.

Stadig gal med balancen

Når danske børnefamilier hører til blandt dem, der arbejder mest – omkring 40 timer ugentligt i snit pr. forælder – skyldes det, at vi i høj grad har et samfund, der nødvendiggør det, og at vi ikke har gode nok forhold omkring eksempelvis børns sygdom.

Allerede i 1994, altså for 23 år siden, fortalte børnene os, at den var gal med balancen. I breve fra børn til socialministeren beskrev børnene de samme problematikker omkring forældrenes for lange arbejdsdage og pasning ved sygdom. Sidse på seks år gav sit perspektiv på den gode barndom: »Forældre skal ikke altid arbejde. De skal være hjemme også. Man skal have lov at være syg. Ens mor skal passe én, og man skal ikke passes af alle naboerne.«

I 2001 fortalte børn i en undersøgelse, også foretaget af Børnerådet, at mange af dem blev ladt alene hjemme, når de var syge. Og igen i 2007 gjorde Familie- og Arbejdslivskommissionen os opmærksomme på den manglende balance, så at børnefamilierne rammes hårdt, når børnene bliver syge, og døgnets timer ikke slår til i hverdagen, er desværre ingen overraskelse og heller ingen nyhed. Vi vidste det godt, men ingen har hidtil haft modet til at handle.

Ret til frihed ved børns sygdom

Vi behøver ikke opfinde noget nyt. Vi kan blot lade os inspirere af Sverige, hvor forældre til børn (op til otte år) har ret til nedsat arbejdstid og ret til atter at komme på fuld tid. Eller vi kunne gribe den igangværende debat og sikre generel nedsat arbejdstid, og så skal vi have lovsikret retten til frihed ved børns sygdom, for ingen – absolut ingen – børn er tjent med at blive sendt syge i børnehave eller for den sags skyld efterladt alene hjemme.

Også her kan vi hente inspiration fra Sverige, som har lovsikret forældre retten til at blive hjemme og drage omsorg for deres syge børn. Syge børn har brug for endnu mere omsorg og nærvær end raske.

Alting skal gå stærkt, og det virker, som om børnehaven skal overstås hurtigt, for derude venter skolen, som hurtigt skal overstås, for derude venter arbejdslivet. Tempoet gør mennesker syge, stress er en folkesygdom, som årligt koster os svimlende summer.

Forældre bukker under for presset på arbejdsmarkedet og i hjemmet, pædagoger i vores børnehaver bukker under for presset i institutionerne.

Alt imens mistrives vores børn, for de mangler nærvær og omsorg fra deres nære voksne: først og fremmest deres forældre, men så sandelig også pædagogerne i børnehaven.

Mangler 4.400 medarbejdere

En væsentlig del af familiebalancen er kvaliteten i vores daginstitutioner. Set i det store perspektiv mangler vi 4.400 pædagogiske medarbejdere sammenlignet med 2009. Det betyder, at vi oplever børnehaver og vuggestuer med manglende tid til at trøste børn, der er kede af det. Vi oplever daginstitutioner med så ringe kontakt til børnene, at KL mener, at vi skal sprogteste alle treårige for at opdage det evt. mangelfulde sprog.

Vi oplever institutioner, hvor den daglige direkte kontakt med barn og voksen er næsten ikkeeksisterende. Det kalder på centrale retningslinjer for, hvor mange voksne der minimum skal være omkring vores børn i deres daginstitution.

Vi skal rykke i fællesskab

Vi bliver ganske enkelt nødt til at investere i den øgede familiebalance eller familietrivsel, om I vil, for vi har et fælles ansvar for at skabe nogle rammer, som gør det muligt at være gode, omsorgsfulde forældre, samtidig med at vi er aktive på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til fællesskabet. For forældre vil – og samfundet har brug for – begge dele. Og det kan lade sig gøre, hvis vi rykker i fællesskab.

Vi tror ovenikøbet på, at det vil være en god investering med afledte effekter som mindre sygdom i vores daginstitutioner, mindre stress i børnefamilierne og blandt det pædagogiske personale og færre børn, der mistrives og derfor har brug for ekstra støtte.

Flemming Linnebjerg Rasmussen, formand for OFO – Odense Forældreorganisation | Morten Bowman, formand for ÅFO – Århus Forældreorganisation | Julie Kyndesgaard, formand for KFO – Københavns Forældreorganisation | Louise Gjervig Lehn, formand for Fola – Forældrenes Landsforening

.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.