Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Man sætter sig jo ikke til at se porno, så snart man ikke har øjenkontakt med sin samtalepartner

Vi skriver nu år 2017, og vi befinder os i en tid, hvor sociale medier som Instagram, Facebook og Snapchat er blevet rum for en metatilstedeværelse. En tilstedeværelse som mange slet ikke kan undvære, hvad enten de er passive, aktive eller både det ene og det andet når de åbner de forskellige apps. Det betyder, at vi, som resultat heraf, i stadig stigende grad tilsander grænsen mellem de rum, hvor vi bør være til stede for rigtigt at være til stede, og de rum hvor vi rent faktisk er til stede.

Artiklens øverste billede
Arkivtegning: Niels Bo Bojesen

Jeg har fire søskende, to ældre søstre og to yngre brødre. Aldersmæssigt er vi ikke langt fra hinanden. Min yngste bror på nitten er kun otte år yngre end min ældste søster. Vi holder stadigvæk jul sammen, uden kærester, og denne jul blev den mest stille, jeg kan huske. Min mors barnløse moster og onkel sad dog, fordi de ikke har andre at tage til, med til andesteg og medister, men det sædvanlige rykind fra Sjælland udeblev. Så da de to gæster tog hjem, samlede den syv mand høje inderkreds sig i stuen, og kiggede på gaver, slog mave, og hyggede sig med hinanden. Vi talte, ligesom vi havde gjort hele aftenen, med hinanden, om hinanden og om det, der sker i hinandens liv. Stemningen var god, og det indtil videre eneste tidspunkt julefreden havde været i fare på, var, da mine søskende og jeg alle fem forsøgte at enes om en ni-kuverters opvask. 

Men inde i stuen klokken kvart over et om natten, var der et emne, som min ene søster ikke kunne dy sig selv for at adressere: hvorfor kan man ikke lade telefonen være slukket den 24. december – af alle aftener? Henvendelsen var rettet mod de to yngste, fordi der tydeligvis var uenighed om, hvorvidt brugen af telefon var ok eller ej, både ved bordet generelt, men også, som det allermest presserende, om den var ok at have fremme på juleaften i det hele taget. Bakket op af min anden søster blev det hurtigt til en kamp, hvor det var pigerne imod drengene. 

Når man ikke kan give sig hen til samvær med familien, vise interesse for dem, man er sammen med, eller nyde synet af et smukt dækket julebord og et prægtigt dekoreret træ uden at det skal dokumenteres for én, flere eller mange mennesker, så er ens sociale kompetencer for alvor i fare.

I det ene ringhjørne sad to nyuddannede kandidater, som på grund af arbejde og bopæl ikke ser deres familie lige så tit, som deres yngre opponenter gør. Mine søstre havde virkeligt glædet sig til denne specielle aften sammen med deres brødre og resten af deres familie. Drengene, mine brødre, dem, der blev angrebet, er begge DJ’s og i dén grad med på beatet. De er glade for deres respektive iPhone 6, og de er ikke på samme måde opmærksomme på, at kommunikation, sådan som mine søstre værdsætter den, i visse tilfælde (og særligt dette) burde foregå med dem, man fysisk er i rum med. Det min ene søster havde set og irriteret sig over, var, at drengene havde brugt telefonerne både før, under og efter maden.  

Jeg sad tilfældigvis i midten af rummet, mellem de to parter, og jeg overførte hurtigt min fysiske tilstedeværelse til min placering i debatten – jeg forholdte mig midlertidigt tavs. Mine forældre gjorde det samme, dog uden at der var nogen tvivl om, hvor deres standpunkt var. Mine brødre såvel som mine søstre ved godt, at mine forældre mener, mobilen ikke skal være fremme på bestemte tidspunkter, omend de ikke altid er lige gode til at håndhæve det. Under alle omstændigheder har de nok i hvert fald håndhævet det i højere grad over for mine søstre, eller blot i mindre grad overfor både mine brødre og jeg. 

Trine og Mette, mine søstre, så stående fuckfingre trykket mod deres næser og juletræet bag dem, hver gang, Søren og Andreas, mine brødre, sad med deres telefoner, og opdaterede deres Snapchat-stories eller skrev beskeder til deres venner eller kærester. Mette og Trine kunne ikke forstå, at juleaften med deres nærmeste ikke var hyggeligt nok for mine Søren og Andreas, og at de var nødt til at kigge på Instagram for at få deres nysgerrighed stillet, eller på Snapchat for at se, hvad der rørte sig – fordi det, der rørte sig der, hvor de var, tilsyneladende ikke var spændende nok.  

Søren og Andreas mente ikke selv, de meldte sig ud af fællesskabet, samtalen og hyggen ved at bruge tredive sekunder i ny og næ, på at kigge ned i skærmen på deres telefoner. De sagde, at det jo ikke betød, de hellere ville være et andet sted, men at de, trods det, stadigvæk var interesserede i det, der skete ude på internettet. De tænkte ikke over, at det behov de fik stillet i de der små tredive sekunders intervaller, ikke var til gavn for andre end dem selv. Jeg begyndte pludseligt at hælde mere og mere til pigernes lejr, for jeg begyndte at sætte det hele lidt i perspektiv. For mig svarer dét at hive telefonen op under en igangværende samtale til, at man sætter sig hen i hjørnet, finder en god pornofilm frem, og så ellers går i gang.  

Det ville ganske vidst stjæle mere end tredive sekunder af en juleaften at stille sine kødelige lyster på den måde, men hvad bliver tredive sekunder hist og her ikke til? Små nosser er også kød, som man siger. Jeg havde lagt min telefon helt væk til jul. Jeg havde godt tænkt, at mine søstre ville være ude med riven. Og med rette, synes jeg. Men hver har deres agenda på de sociale medier, min anderledes end mine søstres, deres anderledes end mine brødres. Sagen er den, at mine søstre også bruger både Snapchat, Instagram og Facebook. Men forskellen, som de ser den, er, at de kun gør det, når ingen andre kigger. Så på et tidspunkt burde det, trods alt, være muligt at begge lejre endte med at blive enige om, hvordan etikken herom bør være. Jeg tror imidlertid, der er noget helt andet galt med det, mine brødre gør. 

Når man ikke kan give sig hen til samvær med familien, vise interesse for dem, man er sammen med, eller nyde synet af et smukt dækket julebord og et prægtigt dekoreret træ uden at det skal dokumenteres for én, flere eller mange mennesker, så er ens sociale kompetencer for alvor i fare. Man føler et behov, som alene er skabt af muligheden for at udfylde det, og man er bukket under for det kollektive pres, de sociale medier uomtvisteligt skaber. Jeg har set eksempler på det, der tydeligt indikerer en tendens, som flere og flere hopper på: man har ikke rigtigt oplevet noget, førend det er blevet eksponeret på de sociale medier. Både unge og gamle føler behovet, og selvom de måske ikke selv vil beskrive det som sådant, er det ikke desto mindre sådan, det ser ud. Jeg synes, metatilstedeværelsen er blasfemisk, og jeg synes, den er skammelig.  

Men samtidigt kunne jeg lige pludselig, siddende der i midten, også godt sætte mig ind i, hvorfor mine brødre gjorde, som de gjorde. De er fra en anden tid, bevæger sig i et andet miljø. Et miljø hvor det for mine søstre ligner, at verden kun betragtes gennem kameraet på en mobiltelefon. Men for mine brødre er det blot en udvidelse af den verden, de og alle vi andre bevæger os i. Hvornår har det nogensinde været en skam, at udforske nye verdener? Set med de briller er det svært at argumentere imod, men det er gudskelov heller ikke den undskyldning, mine brødre bruger. De fleste gange har de ikke engang en undskyldning for, hvorfor de ikke kan vente ti, tyve eller tredive minutter med at svare. Men fakta er, at et udeblivende svar signalerer ignorance eller at ’noget er galt’ til modtageren i den anden ende. Mine brødre, men også mange andre både unge og ældre mennesker, har taget en lænke på i form af deres mobiltelefoner, som både kræver deres øjeblikkelige respons på alle tider af døgnet, og som afskærer dem fra et her og nu, de ikke på samme kan være en del af – uanset hvor meget de prøver – så længe de føler et ansvar overfor deres mobiltelefon. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.