Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Indenrigspassagerer er en guldgrube for Københavns Lufthavn

Lige nu spinder Københavns Lufthavn guld på det monopol, de har, og alle de afgifter, flyselskaberne skal betale.

Op til 215 kr. pr. passager. Så meget tjener Københavns Lufthavn (CPH) på en indenrigspassager, der går igennem security til gaten og ud i flyet.

855.434 passagerer fløj fra CPH i 2016 til andre indenrigslufthavne. Hvis man lægger de tal sammen med de penge, CPH tjener på shopping, vil nogen kalde det en guldgrube.

Den 16/1 holder CPH en konference på Christiansborg under titlen ”Hvordan binder vi Danmark bedre sammen?”

Spørgsmålet er relevant, for det er vigtigt, at Danmark hænger sammen – også i luften. Men CPH har glemt at spørge de centrale spillere, nemlig flyselskaberne.

Det er flyselskaberne, der binder Danmark sammen i luften. En effektiv infrastruktur kræver flyforbindelser, som leveres af flyselskaber.

Vi har i Sas investeret en halv milliard i fem fly – både store, mellemstore og små fly – for at tilpasse os til og stimulere efterspørgslen for indenrigsrejser over dagen og for at kunne tilbyde så mange frekvenser som muligt, så de for eksempel også passer til videre forbindelser ud i verden fra København. Men for at vi kan blive ved med at udvikle og levere en effektiv infrastruktur, så skal flyselskabernes omkostninger ned. Det kræver en mere konkurrencedygtig lufthavn, end den der er i dag i København.

Spinder guld på monopolet

Lige nu spinder CPH guld på det monopol, de har, og alle de afgifter, flyselskaberne skal betale.

Sas’ laveste pris fra København til henholdsvis Billund, Aarhus og Aalborg er 499 kr. Men inden vi er i luften, skal vi til CPH betale startafgift, passagerafgift, sikkerhedsafgift, handling-afgift, en særlig it-afgift og en afgift for service til bevægelseshæmmede. Seks forskellige afgifter, inden vi er lettet.

Det betyder, at CPH af de 499 kr. skal have op mod 215 kr. eller to femtedele af billetprisen. Til sammenligning er afgiftsniveauet det halve i Oslo og Stockholm.

Indenrigsselskaberne har leveret en stigning på 6,1 pct. i forhold til 2015 svarende til en stigning på knap 50.000 passagerer og en tilsvarende stigning i indtægterne for CPH.

CPH’s indenrigsindtægter bidrager til selskabets i særklasse store overskud. For de tre første kvartaler i 2016 præsterede lufthavnen et overskud på 1,4 mia. kr. (Ebit) ud af en omsætning på 3,337 mia. kr. svarende til en overskudsgrad på 42 pct., hvilket kun kan præsteres af et monopol og er uden sidestykke blandt verdens lufthavne.

Hvad skal der så til for at binde Danmark bedre sammen? CPH, som er Sas’ vigtigste infrastrukturleverandør, stiller imidlertid ikke spørgsmålet til de tre største luftfartsselskaber i dansk lufttransport, herunder deres største kunde, Sas – måske fordi de kender svaret: Giv flyselskaberne en konkurrencedygtig lufthavn. Sæt afgifterne ned, så vi kan binde Danmark sammen med flere afgange.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.