*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Kommissionen imødekommer frihandelskritikere

I EU’s frihandelsaftale med Canada (Ceta) har de to parter taget forskud på glæderne, da de i aftalen opretter en permanent og moderniseret domstol til investeringsbeskyttelse, som de nu håber at udbrede til resten af verden.

EU-Kommissionen og Canada har lanceret et ambitiøst udspil til en multilateral domstol for international investeringsbeskyttelse, som skal håndtere tvister mellem private investorer og stater i fremtiden. Målet er en permanent institution, der på sigt erstatter det eksisterende tvistbilæggelsessystem, ISDS.

ISDS-systemet bliver i dag anvendt i mere end 3.200 handels- og investeringsaftaler verden over, men er i flere år blevet heftigt udskældt af globaliseringsmodstandere i alle afskygninger.

Forslaget om en ny multilateral investeringsdomstol er endnu på et tidligt stadium, men forventningen er, at EU-landene efter en åben høringsproces i foråret 2017 giver kommissionen grønt lys til at forhandle en ny international konvention på plads, der etablerer den nye institution.

Dansk Erhverv hilser udspillet varmt velkommen. Selv om kritikken herhjemme af ISDS-systemet har været skudt over målet og hviler på en række skrækscenarier, der ikke har meget med virkeligheden at gøre, går EU-Kommissionen med udspillet ganske vidt for at komme kritikerne i møde.

I EU’s frihandelsaftale med Canada (Ceta) har de to parter taget forskud på glæderne, da de i aftalen opretter en permanent og moderniseret domstol til investeringsbeskyttelse, som de nu håber at udbrede til resten af verden. Den bilaterale domstol i Ceta er et væsentligt fremskridt i forhold til det traditionelle ISDS-system – bl.a. fordi det kun er aftalens parter, der udpeger dommerne, og ikke også private virksomheder.

Dommere i fast rotation

Samtidig skal dommerne arbejde i en fast rotation i forhold til alle verserende sager i stedet for at blive indkaldt på ad hoc-basis, hvilket er tilfældet i ISDS-systemet. Det giver en gennemskuelighed og en professionalisering, der vil være et stort plus.

Det bliver et langt og sejt træk, før en sådan multilateral domstol til investeringsbeskyttelse kommer til at omfatte en kritisk masse af WTO’s 164 medlemslande. EU og Canada har taget det første spadestik, men forude venter et stort juridisk arbejde med at kortlægge, hvordan den multilaterale domstol kan erstatte den myriade af tvistbilæggelsesmekanismer, der allerede findes i dag rundt om i verden.

EU-Kommissionen fortjener ros for det ambitiøse forslag, der imødegår noget af den kritik, der har været af investeringsbeskyttelse i frihandelsaftaler, selv om kritikken har været ude af proportioner. Både den europæiske og danske økonomi har gavn af udenlandske investeringer, og en mere transparent og permanent international tvistbilæggelsesmekanisme vil være til gavn for de mange danske virksomheder, for hvem det er vigtigt at investere i udlandet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Finder to ansatte i politiet selv på at tage Tibet-flag fra demonstranter?

Rune Lund
Det virker urealistisk, at ansatte længere nede i rækkerne hos politiet på egen hånd skulle have taget en beslutning om at påtage sig et stort handelsmæssigt og udenrigspolitisk ansvar.

Blog: Den nye elite vil trylle Norge om til United States of Norway

Mikael Jalving
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her