Venstreorienteret had
Når man 25/12 har læst Egon Clausens indlæg ”De forkælede”, er ens første indtryk, at han beskriver sin egen tragiske virkelighedshistorie, hvor han som stedfortræderfigurer kunne have brugt Hans og Grete eller Adam og Eva, men i et særdeles tydeligt venstreorienteret had mod ikke dogmestyrede hjerner har valgt ejerne af Den Korte Avis (DKA), ægteparret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, som jo repræsenterer hans modsætning: frie selvstændigt tænkende realister.

Hvor meget han drives af egne idiosynkrasier fremgår af indlægget, og hvor lidt der forudgående er brugt tid på eftertænksomhed viser hans betegnelse af DKA som antimuslimsk. Der er meget stor forskel på at være antimuslimsk og på at være antiislamisk som avisen. Islam ved man, hvad står for. Det er at læse i verdens millioner af enslydende bøger, hvorimod ingen ved, hvad en muslim står for. Det kan lige så vel være en ortodoks jihadist som en skabsateist.