Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Behovet for lektiehjælp vil naturligvis stige med så mange i klassen

En god skolegang med faglig og social udvikling skabes gennem relationer, og det er ikke nemt, når forholdet mellem lærer og elever er 1:25.

Forleden var hovednyheden på TV 2 News, at de private bureauer, der tilbyder lektiehjælp, de seneste år har oplevet en stigende omsætning, og nu vil journalister, politikere m.fl. jo gerne kloge i hvorfor.

Der er ikke noget forkert i, at nogle forældre hyrer privat lektiehjælp. Det har forældre gjort i mange år. Det nye er, at der er nogle, der har set det som en mulighed for at lave en forretning ud af det (og det er der ikke noget galt i), hvor det tidligere bl.a. var studerende, der havde et lille job med at hjælpe elever med hjemmearbejdet. Der er heller ikke noget galt med folkeskolen, fordi der er nogle forældre, der søger ydelser fra de firmaer, der udbyder lektiehjælp.

Der kan være forskellige årsager til, at forældre vælger at støtte deres børn med ekstra hjælp til skolearbejdet. Faglige udfordringer på grund af for få eller for store udfordringer, kompensation for prioritering af forældrenes tid, ambitioner, og sådan var det også, da jeg begyndte i skolen i slutningen af 1950’erne.

I dag vil man så gerne styre debatten over på skolereformen fra 2013. Den indførte en obligatorisk lektiecafé. Forud var gået nogle succeser i forskellige SFO’er, så nu skulle alle være i skolen i længere tid og have tvungen lektiehjælp. Hvorfor virker det så ikke? Og hvorfor har de private bedre resultater? Ja, det er jo ganske logisk. De eneste, der ikke kan regne det ud, er de bedrevidende medlemmer af Folketinget, der stemte for den famøse skolereform. Jo, de kan godt se, at det ikke er helt godt, men de taler kun om justeringer.

Behovet for lektiehjælp vil naturligvis stige, når man af økonomiske grunde danner klasser med 25+ elever i. Lektiehjælpen i folkeskolen tilbydes med samme antal elever og en voksen – ikke alle steder en læreruddannet. Hvordan skal det kunne sammenlignes med en lektiehjælp med en lærer til en elev? Når forældre ser dette forhold, er det klart, at nogle finder løsningen i privat lektiehjælp, og det er helt i orden, fordi det gælder om, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Og det har reformen ikke hjulpet med. En god skolegang med faglig og social udvikling skabes gennem relationer, og det er ikke nemt, når forholdet mellem lærer og elever er 1:25.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.