Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Nytår eller ikke nytår – det er spørgsmålet

Det diskuteres heftigt, om muslimer skal tage nytårstraditionen til sig.

Kalenderen siger nu 2017, og det meste af verden har netop fejret afslutningen af det gamle år og har budt det nye velkommen. Nytåret ruller hvert år hen over verden time for time natten til den 1. januar, og det bliver selvsagt fejret med forskellige traditioner fra sted til sted. I Danmark er det dronningen, som samler de fleste af os her til lands foran tv’et kl. 18 og sparker festen i gang med sin nytårstale. Uden hendes tale ville det for mange slet ikke være rigtigt nytår, og det viser, hvor vigtigt kongehuset er for danskerne. I de muslimske lande er nytåret til gengæld en helt anden sag. Her er man ikke engang enige om, hvorvidt det overhovedet skal fejres.

På de sociale medier er det aldrig før blevet diskuteret så heftigt som i år, om muslimer skal tage nytårstraditionen til sig, eller om den er i uoverensstemmelse med de muslimske leveregler.

Vi må huske på, at selvom den muslimske verden også følger den gregorianske kalender, sker det først og fremmest på grund af globaliseringen. Muslimer verden over har altid en ekstra dato, der bliver vist i en parentes ved siden af den globale dato, for det muslimske år følger nemlig månens cyklus og ikke solens, sådan som den gregorianske kalender gør det. Der er tolv måneder, men hver måned starter altid ved nymåne og er derfor kun på 28-29 dage. Det vil sige, at det muslimske år er cirka 10 dage kortere end det gregorianske år, og de muslimske højtider flytter sig derfor cirka 10 dage tilbage hvert år i forhold til de danske højtider, som ligger fast. I den muslimske verden forbinder man dermed ikke højtider med årstider. Ud over det starter det kristne år 0 med, at Jesus bliver født. Det muslimske år 0 starter med, at Muhammed flygter fra sin fødeby Mekka til nabobyen Medina. Derfor kalder man år 0 for hijra, hvilket betyder flugten, og det fandt sted i det kristne år 622. På nuværende tidspunkt skriver det islamiske år 1438. Årsskiftet finder sted i september i indeværende år.

I islam har man ikke tradition for at fejre årsskiftet. Generelt fejrer muslimer ikke højtider, for man mener, at ens liv ligger i Guds hænder, og at man dermed ikke kan påvirke sin egen skæbne. Dog skal det nævnes, at nogle fejrer Muhammeds fødselsdag ved at recitere Koranen hele natten i moskéen.

Alligevel har flere og flere muslimer taget den vestlige nytårstradition til sig. Især i Dubai. Her og andre steder i den arabiske verden går mange på kasino og spiller hasard for at se, om de får et heldigt år næste år. De trodser dermed flere muslimske retsskoler, der betragter hasardspil som en forbudt handling.

Følger man diskussionerne om fejringen af nytåret på de sociale medier, kan man se, at holdningerne er meget blandede. Islamisterne, som hader alt, hvad der er vestligt, siger, det er uislamisk. Desuden peger de på, at der ikke er noget at fejre, når der foregår folkedrab i Syrien og Burma. De ortodokse muslimer, som er religiøse, dog ikke at forveksle med islamisterne, er imod nytåret, fordi der bliver spillet hasard og drukket alkohol. Til gengæld taler de afslappede moderate muslimer uforbeholdent for fejringen. De mener, de knokler så meget i det daglige og derfor skal have lov til at feste en gang imellem.

Vesten har på mange måder gjort sit indtog i den muslimske verden. Mange følger den vestlige tøjmode og de vestlige kropsidealer. Man går i fitnesscentre og får gerne opereret de kropsdele, man ikke er tilfreds med. Nu er turen kommet til de vestlige traditioner. En del fejrer allerede halloween og mors dag, og det er af min bedste overbevisning, at fejringen af nytåret blandt den moderate muslimske middelklasse i den arabiske verden er kommet for at blive.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.