Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Når nærvær mangler i ligningen

Fra det øjeblik børnene første gang træder ind i skolegården med spidsede blyanter og skoletasken fuld af forventninger, mødes de med et præstationspres. Mange børn lærer hurtigere, hvad de er dårlige til, end hvor de har talent.

Som barn kæmpede jeg med koncentrationsbesværet og frustrationen over, at læring i skolen sjældent kom let til mig. På de mørkeste dage havde jeg mest lyst til at sparke uddannelsesdrømmene til hjørne og opgive kampen med mit selvværd og de næsten umulige andengradsligninger.

På disse potentielt skæbnesvangre dage støttede jeg mig til mine forældres kærlige opbakning. Mine forældres ukuelige tro på mig og uendelige tålmodighed og villighed til at hjælpe, når og hvis de kunne, gav mig mod på at slås for min uddannelse. Med deres støtte fik jeg lektierne klaret til trods.

Derfor gør det ekstra ondt at se de mange børn, der lige nu vælter ned gennem maskerne i skolesystemets sikkerhedsnet uden nogen til at gribe dem. Tabt. Måske for altid. Havde de oplevet bare en flig af den tålmodige støtte, jeg fik som barn, tegnede deres fremtid måske lysere.

De skal blive til noget

Skolen i dag er på mange måder den samme, som da jeg var barn, og så alligevel ikke. Kravene til både børn og undervisere er steget markant, mens tid og overskud er blevet en mangelvare.

Fra det øjeblik børnene første gang træder ind i skolegården med spidsede blyanter og skoletasken fuld af forventninger, mødes de med et præstationspres. De skal blive til noget, sidde stille og gøre sig umage. Mange børn lærer hurtigere, hvad de er dårlige til, end hvor de har talent.

Stramme lærerplaner, inklusionskrav, store klasser og kort forberedelsestid begrænser samtidig muligheden for at tilpasse undervisningen til det enkelte barn. På mange skoler halser engagerede lærere og pædagoger så hurtigt fra time til time, at de ikke kan nå ned i øjenhøjde med de børn, der sakker bagud i undervisningen.

Rundtom i klasselokalerne sidder der tusindvis af børn med læringsproblemer, hvis løsning ikke alene kan findes ud fra standardiserede målinger og Pisa-test. Mange af dem har ingen hjælp at hente i hjemmet. Disse børn har brug for det, der mangler i vores moderne travle skole – nemlig nærvær. Nærvær og vished om, at der står voksne klar, når børnene får uundgåelige knubs på selvtilliden.

Overskud skrællet af skolen

Trods obligatoriske lektiecaféer på de fleste skoler peger flere undersøgelser på, at der er en gruppe vilde, stille og unikke børn, der har brug for betydeligt mere støtte, end hvad folkeskolen kan tilbyde. Får de ikke denne hjælp, viser både forskning og min egen erfaring fra arbejdet med udsatte børn, at børnenes chance for at få en uddannelse, et job, ja, et godt liv svinder markant.

Disse børn har brug for et læringsrum, hvor en alternativ og mere individuel tilgang til læring tages i brug. En tilgang, der er båret af ubetinget opbakning til hvert enkelt barn. Og her har det frivillige foreningsliv en central rolle at spille. Får vi lov, kan vi som frivillige være den buffer af overskud og nytænkning, der med tiden er blevet skrællet af skolen.

30 frivilligt drevne caféer

I Red Barnet Ungdom vil vi bidrage til at give nærværet og tiden tilbage til børnene, så de kan udvikle sig i deres eget tempo. Med en bevilling på 2 mio. kr. fra Egmont Fonden har vi fået mulighed for at oprette 30 frivilligt drevne læringscaféer for de fagligt svageste børn.

Læringscaféer, der skal fungere som supplement til de nuværende lektietilbud og bygge på metoder taget fra aktiv læring og leg samt på stærke relationer til hvert enkelt barn. Vi vil anskue læring og udvikling med en bred linse og både arbejde med børnenes faglige kompetencer, selvtillid og skoleglæde.

Og vi vil lytte, tilpasse og bakke børnene op.

Læringslyst kan ikke stresses frem hos udsatte børn. Der er behov for tid til både frem- og tilbageskridt og voksne, der bakker ubetinget op. Vi i det frivillige foreningsliv er eksperter i nærvær. Så kære skoler og forældre, brug os.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.