De 2 pct. om året

Venstre har i mange år haft et mantra om at øge produktiviteten i det offentlige med 2 pct. om året. I praksis betyder dette krav, at der blandt andet på hospitaler løbende afskediges personale, samtidig med at presset øges i form af krav om bedre behandling, sammenhængende patientforløb, hurtig udredning og behandling osv.

Nu kan det offentlige ikke sammenlignes med en bilfabrik, hvor Mini-fabrikken i Oxford har øget sin produktivitet, samtidig med at der er mindre personale. I 1960’erne producerede man 1.600 Mini’er om ugen med en stab på 27.000. I dag produceres 3.800 Mini’er om ugen med 4.000 ansatte.

Det turde være basislærdom for økonomer, at øget produktivitet i et sundhedssystem og generelt i det offentlige er lig med mere personale. Se bare, hvad der er sket med Skat og de manglende inddrivelser af restancer til samfundet og ikke mindst snyd med aktieudbytteskat, men nu er 12 mia. jo heller ikke en herregård.

Men når man læser udtalelser fra vores nye sundhedsminister, vil ny medicin og teknologi effektivisere arbejdsgangene. Glemmer hun helt, at personale skal uddannes i nye teknologier, og at der løbende skal forskes og kvalitetssikres?

Hvis man kunne tænke sig at overføre de samme principper på Folketinget, vil det betyde 33 færre medlemmer om 10 år og næsten en halvering om 30 år. Det ville være helt utænkeligt, så derfor finder medlemmerne det atter rigtigt at afsætte flere penge til rådgivere, læs djøf’ere. Gang på gang opleves det, at politikerne glemmer de basale, men meget vigtige funktioner, som det offentlige skal løse.

Nuvel, det kræver naturligvis, at vore politikere tør træffe nogle ubehagelige valg og sætte befolkningen fri, hvis vi ikke fortsat skal betale mere for stadig dårligere ydelser.