Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skred i religiøse minoriteters rettigheder?

Med Jyllands-Postens beskrivelse af dansk-jødiske forældre som mennesker, der begår religiøs vold og forsætlig legemsbeskadigelse mod egne børn, har debatten om drengeomskæring nået et nyt punkt.

På lederplads i JP 9/12 beskrives drengeomskæring som religiøs vold og mishandling af drengebørn. Det er hård kost at blive beskyldt for, at dansk-jødiske forældre med fuldt overlæg begår vold mod og skader sine drengebørn.

Heldigvis er det ikke rigtigt.

Når indgrebet udføres under ordnede forhold og i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer, er der tale om et ukompliceret og ufarligt indgreb med absolut minimale sundhedsrisici.

Men for at sætte trumf på gør lederen en sammenligning med pigeomskæring. Og det på trods af, at drengeomskæring ikke kan og bør sammenlignes med pigeomskæring. Pigeomskæring er et stærkt sundhedsskadeligt indgreb, der har en lang række livsvarige, invaliderende konsekvenser for pigerne, herunder nedsat sexlyst og seksuel nydelse. Der er intet belæg for en sådan påstand om, at drenge- og pigeomskæring skulle have noget til fælles.

Til gengæld er det rigtigt, at drengeomskæring er noget fremmedartet for de fleste danskere, om end det er vidt udbredt i store dele af verden både som en kulturel og religiøs praksis. En tredjedel af alle mænd i verden er omskåret, herunder mere end 50 pct. af den mandlige amerikanske befolkning. Ritualet svarer i vigtighed for jøder til det kristne dåbsritual. Intet land har indført et forbud mod drengeomskæring.

Intet videnskabeligt belæg

Så på trods af påstande om det modsatte, og på trods af helt fejlagtige antydninger af, at pigeomskæring og drengeomskæring skulle have noget til fælles, findes der intet sundhedsvidenskabeligt belæg for, at drengeomskæring skulle være farligere end andre beslutninger, som samfundet tillader, at forældre træffer på vegne af deres børn.

Tænk bare på eksempler som forældres beslutning om udeblivelse fra vaccinationsprogrammer, alkoholindtagelse under graviditet og rygning i hjemmet. Situationer, som der ikke skrides ind overfor.

Med det udgangspunkt kan jeg kun opfatte lederen som et angreb imod religion. Ikke bare imod omskæring, men imod idéen om religion og de ritualer, der knytter sig til den – og dermed også et angreb på retten til mangfoldighed og forskellighed.

Netop religionsfrihedsretten er en helt central menneskerettighed. I denne ret indgår også retten til at videregive sin tro og livsanskuelse til sine børn – naturligvis uden, at det indebærer nævneværdige sundhedsrisici. Det gør drengeomskæring ikke, når det udføres under ordnede forhold.

Med Jyllands-Postens beskrivelse af dansk-jødiske forældre som mennesker, der begår religiøs vold og forsætlig legemsbeskadigelse mod egne børn, har debatten om drengeomskæring nået et nyt punkt, hvor jeg sidder tilbage med oplevelsen af, at der ikke længere kun er tale om et angreb på et specifikt religiøst ritual, men på selve retten til og muligheden for at leve som religiøst og kulturelt mindretal i det danske samfund.

Mangel på tolerance

De danske jøders vellykkede integrationshistorie hænger sammen med, at man altid har villet det danske samfund, og at samfundet har vist sig tolerant overfor religiøse traditioner. Avisens leder antyder et opgør med tolerancen for religiøse minoriteter.

Danmark har ellers en fornem tradition og er kendt i udlandet for sin udstrakte tolerance overfor forskellige livsformer og beskyttelse af landets mindretal.

Denne tradition vil JyllandsPosten åbenbart sætte en stopper for.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.