Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Vi står på tærsklen til en ny revolution

Vi vil opleve voldsomme forandringer, der kommer helt tæt på os selv i det trygge Danmark. Men det er gennem kriser, vi udvikler os. Både personligt og på global skala.

Positive forandringer er gennem tiden blevet til gennem revolutioner fremprovokeret af kriser. Det er måske lige præcis der, vi står nu. Midt i en dyb systemkrise, men også på tærsklen til en ny revolution, der kommer på global skala for hele menneskeheden.

En demagog bliver præsident for verdens største atommagt. Havisen omkring Nordpolen er snart væk. Den rigeste ene procent bliver rigere og rigere. Krigen i Syrien.

Selv i trygge Velfærdsdanmark kan man nemt miste hus og hjem i dag. Du kan ikke kæmpe mod ”systemet”. Det hele er frygteligt. Det er ude med os. Menneskehedens systemer er ved at ødelægge livet på planeten.

Alt liv underlagt systemerne

Den ene analyse efter den anden af kloge mennesker forklarer, hvad der sker. Hvorfor nationalismen blomstrer op igen. Hvorfor det neoliberale paradigme stadigvæk regerer på trods af de tydelige problemer, det skaber økonomisk, socialt og miljømæssigt. Hvorfor vi ikke skifter spor?

Forklarer hvad der er gået galt, og hvad vi skal gøre. Men også hvorfor det ikke sker. Alt liv er underlagt systemerne og deres indbyggede destruktive logik. Magtesløshed. Meningsløshed.

Der er mange kriser i øjeblikket. Mange dommedagsprofeter og tegn på at undergangen er nær. Der er et enormt underskud af mening, måske nærmest en systemisk meningskrise. En meningsbankerot. Men der er ved at ske noget.

Det går hurtigt med ny teknologi

Systemerne er på global skala ved at blive forandret. I disse år udvikler nye teknologier sig så hurtigt, at de eksisterende systemer og os mennesker slet ikke kan følge med. Heller ikke her i højtudviklede Danmark.

Det virker meningsløst, at vi her i landet har et aktiveringssystem, der tvinger mennesker til at søge job, der slet ikke findes. Job, der er forsvundet pga. ny teknologi, og hvor nye job ikke kommer i stedet.

Det virker meningsløst at have et økonomisk system på verdensplan, hvor værdien af penge er helt afkoblet fra værdien af arbejde eller materielle værdier.

Det virker meningsløst at leve efter samme samfundsmodel, som den blev skabt under industrialiseringen og nationalstaternes opbygning.

Den magtesløshed og meningsløshed, der opstår af livet i systemerne i dag, er præcis det, der vil forandre dem. De næste år vil vi opleve store konflikter, nationalisme, klimakatastrofe, krige og store flygtningestrømme. Vi vil opleve voldsomme forandringer, der kommer helt tæt på os selv i det trygge Danmark. Men det er gennem kriser, vi udvikler os. Både personligt og på global skala.

Opgør med uretfærdighederne

Historien har vist os, at store samfundsforandringer netop bliver gennemført som resultat af kriser.

De kan tage form som revolutioner, hvor borgere stormer magtelitens bastioner og kræver et opgør med uretfærdighederne. Eller som mere fredelige systemskifter fremkaldt af statsbankerotter eller dybe økonomiske og sociale kriser, der nødvendiggør massive politiske reformer.

De store konflikter

Den teknologiske udvikling alene vil lave enorme forandringer, der får mange systemer til at bryde sammen. De forandringer er allerede i fuld gang. Derfor står vi på tærsklen til en ny revolution. De store konflikter nu og i de kommende år skaber dermed også håbet om en forandring af vores forståelse af, hvad det er at være menneske. Hvad det er at leve sammen på en planet i et fællesskab.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her