Næstekærlighed og omsorg kan aldrig erstattes af et ”klippekort”

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nærvær, omsorg og trivsel for de ældre er uden diskussion plejehjemmenes fornemmeste opgave. Men det er en uforskammethed, når finansloven sidestiller ”Værdig ældrepleje” med et klippekort til plejehjemsbeboere, der giver ret til en halv times ekstra ugentlig opmærksomhed. Svigtet over for de ældre, der ikke kan klare sig selv, er langt mere alvorligt.

Det uværdige er, at borgerne nærmest skal stå med det ene ben i graven for at få en plads. I gennemsnit bor de ældre der kun 36 måneder, fordi de visiteres alt for sent. Det uværdige er, at lejligheden er så lille, at beboerne ikke har megen plads til personlige ejendele. Det uværdige er, at samfundet kalder borgere, der har ydet sit gennem et langt liv, for en ”ældrebyrde”.

Kristendemokraterne vil hellere bruge 380 mio. kr. på de fundamentale problemer end på en klippekortsordning – med indbygget fiaskogaranti. Af landets ca. 6.500 plejehjemsbeboere har hovedparten i varierende grad svært ved at huske fra næse til mund. Alligevel forventes de at træffe et selvstændigt valg, om de vil have 30 minutters holden i hånd eller spare tid op til en tur i Tivoli.

Vi vil hellere vise plejehjemmene tillid. Give dem pengene med besked om at øge trivslen, så personalet kan lægge indsatsen efter det enkelte menneskes behov. Plejeassistenter elsker rent faktisk deres job og ønsker at udføre det bedst muligt. Måske man så kunne undgå at skulle fortælle hr. Hansen, at han ikke har krav på mere menneskeligt nærvær, før hans klippekort fyldes op i næste måned.

I stedet vælger den blå blok at satse på administration, kontrol og mistillid. Kommunerne pålægges at informere om ordningen og udarbejde ansøgninger, for derefter at registrere og dokumentere, at tiden er lagt oven i den nuværende pleje. Det nuværende omsorgsniveau skal derfor optælles. Uddannede plejeassistenter tvinges til bogholderi med minutterne, alt imens de overvejer, om de skal prioritere skiftning af Larsens ble eller sikre Petersens halve times ”værdighed”. Flueben i regneark skal modvirke snyd med skattekronerne.

Christiansborg forestiller sig, at personalet hænger på en bøjle i et skab, der kan hives frem efter behov. Den tanke må være fostret i et regeringskontor en meget sen nattetime – langt væk fra virkeligheden. Men den fratager medarbejdere og lokalpolitikeres deres arbejdsglæde og motivation.

Måske systemtænkningen skyldes landspolitikeres behov for at kunne udpege deres fingeraftryk over for vælgerne. Måske årsagen bare skal findes i stigende mistillid til dem, der står med de daglige opgaver. Under alle omstændigheder er det på tide at gøre op med blå sides liberalistiske styringsmodeller og rød stues statslige systemtankegang.

De ansatte har større uddannelsesmæssig kompetence end Christiansborgs politikere. Giv personalet frihed til at skabe et miljø, der gavner de ældre, som ikke har kontakt med familien. Næstekærlighed og omsorg kan aldrig erstattes af et ”klippekort”.