Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Pensioneret fjerkrædyrlæge: Antibiotikafrie kyllinger kompromitterer dyrevelfærden i dagens Danmark

Jeg vil vove den påstand, at der går en masse syge kyllinger i besætningerne, som ubehandlede ender på forbrugerens bord, hvis ikke de er døde inden.

Provokeret af adskillige parter (pressen, fjerkræslagterierne og dyrevelfærdsorganisationerne) føler jeg mig nødsaget til at tage til genmæle og med mine øjne og min vurdering komme med et bud på, hvordan det står til med dyrevelfærden i de danske erhvervsfjerkræbesætninger. Jeg vil her alene koncentrere mig om slagtekyllingebesætningerne.

Jeg er fjerkrædyrlæge, netop gået på pension, med en erfaring fra branchen på ca. 15 år.

I de seneste tre år har jeg fungeret som teamleder for de praktiserende fjerkrædyrlæger, der har et samarbejde med fjerkræbranchen.

Dette er således et pip fra en person, der har haft sin daglige gang i fjerkræbesætningerne.

Brødnid er ikke min motivation for at skrive debatindlægget, da jeg som sagt ikke længere er aktiv som praktiserende dyrlæge.

Dyrlæger har forstand på dyrevelfærd, men vi bliver sjældent spurgt i den diskussion, der foregår mellem presse, dyreværnsorganisationer, landbrug og supermarkedskæder.

Hvis vi her koncentrerer os om slagtekyllingebesætningerne, må man erkende, at dyrevelfærden er ude på et skråplan.

Vi producerer årligt mellem 110 og 120 millioner slagtekyllinger i Danmark , så det er ikke nogen lille produktion. Til sammenligning produceres omkring 18 millioner slagtesvin om året (2015-tal).

Producenterne har kontrakter med enten Danpo eller HK Scan, der er de to store fjerkræslagterier i Danmark, og som tilsammen slagter ca. 95 millioner kyllinger (2015). Et ny slagteri (Danish Finest Chicken), der slagter i Danmark, men videreforarbejder i Holland, er startet op i år.

Tidligere blev vi som dyrlæger kaldt ud til besætninger med forhøjet dødelighed, hvorefter vi stillede en diagnose og om nødvendigt satte kyllingerne i behandling med et antibiotikum, hvis der var tale om en infektion i besætningen.

Dette nedbragte i reglen dødeligheden og antallet af syge kyllinger faldt efter behandling .

Syge kyllinger, der ikke kunne reddes, blev behørigt aflivet.

Nu tilkaldes vi ikke længere til syge kyllinger, specielt ikke i besætninger, der leverer til slagteriselskabet Danpo.

Dette skyldes, at Danpo har valgt at levere såkaldt ”antibiotikafrie” kyllinger til  virksomheden McDonalds, hvilket indebærer, at kyllingerne i deres opdrætsperiode ikke må behandles med antibiotika.

Hvordan håndteres dette så?

Hvis en flok kyllinger, typisk 40.000 kyllinger pr. hus har forhøjet dødelighed, tilkaldes ikke umiddelbart dyrlæge.

Man ser tiden an og lader kyllingerne dø og lide for at undgå behandling, hvilket set med en dyrlæges øjne ikke er i orden.

Kyllingeproducenter er ikke onde mennesker, så hvorfor nu det?

Årsagen er, at hvis dyrlægen skønner, at der er behov for behandling i første leveuge, koster det kyllingeproducenten 25 øre pr. kg kyllingekød i fradrag på slagteriet, hvilket svarer til omkring 20.000 kr. pr. hus  plus dyrlægeudgifter, hvilket let løber op i 5.000 kr., da dyrlægen efter Danpos anvisninger skal lave tiltag, der fordyrer behandlingen unødigt. Udgifterne bliver simpelthen for høje for producenten, hvis han tilkalder en dyrlæge og får kyllingerne behandlet.

Danpo holder ryggen fri lovgivningsmæssigt ved at skrive til producenten, at syge kyllinger naturligvis bør behandles.

Danpo har desuden udfærdiget et dokument, som den praktiserende dyrlæge skal skrive under på. Dette kan vi som dyrlæger ikke, da det kompromitterer vores faglighed, så det er logik, at vi ikke længere kommer i eller ved, hvad der foregår i besætningerne.

Vi ved dog, at dødeligheden i ”Danpobesætninger” er højere end i besætninger, der leverer til HK Scan. Der behandles i øjeblikket få besætninger fra HK Scan, der også har indført et mindre fradrag i afregning ved behandling med antibiotika, men nærmest ingen ”Danpobesætninger”. Dette betyder jo, at man lader kyllingerne dø og at eventuelt syge kyllinger, der overlever sygdommen, men som måske stadig huser bakterierne, leveres til slagteriet.

Er det OK ?

Efter min mening er det både skidt for kyllingerne, men også for forbrugeren.

Kyllingerne udsættes for unødig lidelse, hvilket klart er i strid med dyreværnsloven.

Har en producent uheldigvis syge kyllinger, der skal behandles to gange i løbet af et år, vil Danpo ikke slagte hans kyllinger.

Dette tiltag er ligeledes i strid med dyreværnsloven, da det presser producenten til ikke at behandle, når det er nødvendigt. Han kan ikke komme af med sine kyllinger andre steder umiddelbart, da kontrakterne løber for et år ad gangen.

Jeg skyder ikke på producenten!

Man kan ikke fortænke en person, der pr. år ofte har en million kyllinger gennem sine stalde i at tænke økonomi .

Det er svært at have et følelsesmæssigt forhold til så mange individer og det bør i virkeligheden ikke være op til producenten at vurdere, men op til dyrlægen, der er uddannet til uvildigt at tage stilling til, om der bør behandles.

Problemet er, at vi ikke tilkaldes og ikke kommer i besætningerne.

I husdyrbesætninger med kvæg, svin og sågar mink, som vi ikke spiser, er der krav om regelmæssige, lovbestemte besøg af en praktiserende dyrlæge.

Via gode lobbyister har branchen behændigt undgået lovpligtige, regelmæssige dyrlægebesøg.

Vi har som praktiserende  dyrlæger gjort myndigheder og Dyrlægeforeningen opmærksom på forholdene , men hidtil uden resultat.

Er der i en slagtekyllingebesætning en belægning på mere end 39 kg pr. kvadratmeter hus. må den totale dødelighed ikke overstige 3-3,5 pct., så skal myndighederne reagere. Dette er lovbefalet. Er belægningen under, er der ikke dette lovkrav.

Pudsigt nok har Danpo nedsat belægningsgraden til 38 kg pr. kvadratmeter i deres besætninger, så der ikke længere reageres  på forhøjet dødelighed fra myndighedernes side.

For to år siden havde vi et sygdomsproblem, hvor vi var nødt til at behandle mere end sædvanligt i en periode på omkring et år.

Problemet blev løst med antibiotika som et af mange tiltag.

Vi er nu nede på et meget lavt forbrug af antibiotika igen, men jeg vil vove den påstand, at det for en stor del skyldes de sanktioner, som slagteriselskaberne har pålagt producenterne, og at der går en masse syge kyllinger i besætningerne, som ubehandlede ender på forbrugerens bord, hvis ikke de er døde inden!

Mange producenter ønsker at forlade Danpo, men de er bundet af et års kontrakt. 

Der er en lang venteliste for kyllingeproducenter på at lave en kontrakt med et tysk slagteriselskab. I øjeblikket slagtes der 95 millioner kyllinger i Danmark. De resterende ca. 17 millioner kyllinger slagtes i udlandet.

Det pågældende selskab har som krav fra deres kvalitetssikringssystem(QS) tilsyn af en dyrlæge i hver eneste flok, og syge dyr skal behandles.

Tyskerne er forargede og chokerede over den danske indstilling til dyrevelfærd.

Hvad er løsningen?

Antibiotikafrie kyllinger kan fint være et mål for de danske kyllingeproducenter, men det må altid være et krav, at syge dyr skal behandles. Det skal også lige præciseres, at efter en behandling med antibiotika, er der altid en lovbestemt tilbageholdelsestid, hvor kyllingerne ikke må leveres til slagteriet. Denne er naturligvis altid overholdt, så der ikke leveres kød med antibiotika efter en behandling.

Der skal anvendes antibiotika i et omfang svarende til så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, og det skal være dyrlægen og ikke slagteriselskabet, der afgør om en kyllingeflok skal behandles.

Der bør være regelmæssige tilsyn af en praktiserende fjerkrædyrlæge i fjerkræbesætningerne for at sikre, at dyrevelfærden er i orden og at eventuelle smitsomme sygdomme som f. eks fugleinfluenza, opdages.

Det er ofte muligt at opdrætte en flok uden antibiotika, og det er naturligvis det ideelle, men det må aldrig kompromittere dyrevelfærden, som det efter min vurdering er tilfældet i dagens Danmark.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.