Curlingforældrene har fat i noget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Danmark er en nation af curlingforældre. Vi støtter, hjælper og klarer problemerne for vores børn, også længe efter at de har rundet de 18 år. Det er en tendens, der ofte nedgøres. Men hvis man hjælper og støtter på den rigtige måde, har curlingforældrene måske fat i noget – for curling behøver ikke nødvendigvis at handle om tøjvask og lommepenge.

Mange forældre vil hellere hjælpe deres børn med ting som forsikringer og tandlægeregninger. Og denne form for støtte kan bidrage til, at de unge udvikler gode vaner tidligt i deres voksenliv.

Forældrene lærer deres voksne børn, at tandlægen og forsikringen skal prioriteres i budgettet, hvilket børnene forhåbentlig vil holde fast i, også når mor og far ikke længere betaler regningen.

En ny undersøgelse fra Codan viser, at mere end hver fjerde danske forælder betaler eller giver tilskud til deres voksne børns forsikringer, efter at børnene er flyttet hjemmefra. Mere end hver fjerde hjælper ligeledes deres voksne børn med henholdsvis tandlægeregninger og studiebøger.

Er det curling? Bestemt. Men det er også en lektie i at være voksen og ansvarlig. Og derfor kan curling sagtens være positivt.

Det er vigtigt at skelne mellem curlingformen, hvor forældrene støtter med forsikringer og lægeregninger, og så den model, hvor forældrene hjælper med små, huslige ting i dagligdagen.

Codans undersøgelse, som er udført at Epinion, viser f.eks. også, at tæt på en af fem ordner rengøringen for deres voksne børn en gang imellem. Og den tendens er nok lige så meget et sidespor, som den altid har været.

Sovepude for de unge

For hvordan skal et ungt menneske i starten af 20’erne nogensinde klare sig ude i virkeligheden, når mor stadig kommer forbi en gang om ugen for at støvsuge og vaske sengetøj?

Det bliver en sovepude for de unge. Og når forældrene så endelig begynder at trække sig, står der et fuldvoksent menneske tilbage, som stadig ikke rigtig ved, hvilken hylde Ajaxen står på nede i supermarkedet.

Codans undersøgelse viser også, at unge i høj grad vender sig mod deres forældre for at få rådgivning om privatøkonomi. Mere end halvdelen af de 18-25-årige spørger deres mor, 4 af 10 spørger far, mens kun lidt under hver femte går til banken, forsikringsselskabet eller lignende. Der sker dog allerede et skift, når de unge har rundet 26 år. Herefter er det nemlig i høj grad banken, forsikringsselskabet eller ægtefællen, man spørger og sparrer med, når man skal have hjælp til økonomien.

Dette vidner først og fremmest om, at de unge selv er i stand til at klippe navlestrengen og klare sig uden forældrenes økonomiske vejledning. Og så fortæller det os, at forældrene har et særligt stort ansvar for at forme de voksne børns økonomiske vaner i aldersspændet 18-25 år.

Hvis forældrene i disse år formår at støtte deres børn på den rigtige måde og lære dem om sunde økonomiske prioriteringer, kan det medvirke til, at de unge bliver ved med at begå sig økonomisk fornuftigt resten af livet.

Så måske skal vi ikke være for hurtige med at kaste dom over curlingtendensen. Hvis vi curler ordentligt, kan det sagtens resultere i selvstændige unge mennesker.

Men det betyder altså stadig ikke, at du skal vaske tøj og købe ind for dit barn på 25.

Så langt er der heller ikke til Netto eller ned på møntvasken.