Selvransagelse eller troværdighedstab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ifølge Jyllands-Posten (31/8) og Weekendavisen (16/9) ville blot 2,3 pct. af danske vælgere støtte republikanske Donald Trump, hvis de kunne stemme ved det amerikanske præsidentvalg til november. For fire år siden ville kun 4 pct. af danskerne stemme på republikaneren Mitt Romney, og i 2008 og 2004 var danskernes opbakning til republikanerne John McCain og George W. Bush også forsvindende i forhold til deres demokratiske modkandidater. Er det udtryk for en afgrundsdyb forskel på danskere og amerikanere? Næppe. Mens den gennemsnitlige danske medieforbruger kender til samtlige Trumps fejltrin, er der ikke mange herhjemme, som ved, hvor alvorligt syg Hillary Clinton er, hvor mange grove eksempler der er på, at hun har løjet, eller hvor belastende og omfangsrig skandalen om hendes hemmelige e-mails er. Hvorfor? Fordi danske journalister ofte beskæftiger sig mere med rødforskudt meningsdannelse end med upartisk nyhedsformidling. Hvis Trump får over 40 pct. af stemmerne, eller sågar vinder valget, er det en klokkeklar falliterklæring for danske medier, hvilket bør kalde på dyb selvransagelse for at afværge et ellers ødelæggende troværdighedstab.