Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Ulogiske argumenter

Mette Frederiksen tilkendegiver i JP 23/10 den mening, at (formentlig) mænd – det være sig dommere, politikere, skolelærere etc. – efter en hyggetime med en prostitueret (m/k?) ikke er i stand til at passe sit arbejde (som om samværet med en prostitueret i den grad kunne berøve kunden (m/k) hans/hendes dømmekraft).

Benny Adriansen, Hobrovej 69, Randers

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mette Frederiksen tilkendegiver i JP 23/10 den mening, at (formentlig) mænd – det være sig dommere, politikere, skolelærere etc. – efter en hyggetime med en prostitueret (m/k?) ikke er i stand til at passe sit arbejde (som om samværet med en prostitueret i den grad kunne berøve kunden (m/k) hans/hendes dømmekraft).

Det kan være svært at tage MF’s argumenter imod prostitution alvorligt – i hvert fald forekommer hendes (og venstrefløjens) uvilje imod prostitution en smule inkonsekvent, ja, ulogisk.

Har diverse kvindesagsbevægelser (og den politiske venstrefløj) ikke i årevis forfægtet det standpunkt, at kvinden suverænt råder over sin krop og derfor altid skal kunne kræve abort i tilfælde af uønsket graviditet – i øvrigt uanset om faderen måtte ønske det? Bare ikke når det gælder betalt sex, fordi kvinderne angiveligt ”sælger” sig selv. Brister kvindesagens og MF’s logik ikke en smule?

Desuden:

I forbindelse med researchen til én af mine romaner interviewede jeg flere ”massøser” (IKKE gadeprostituerede). Det slog mig, at de fleste af dem var det, ”man” kalder ressourcestærke selvbevidste kvinder, der vidste, hvad de gjorde. Da jeg spurgte én af dem, om det ikke var ydmygende at sælge sin krop, svarede hun med et stort smil: »Jeg sælger aldeles ikke min krop, jeg lejer den ud.«

Er MF uvidende om, at det efter sigende hænder, at velbjergede danske fruentimmere rejser til eksotiske lande for at dyrke sex med unge mænd, og har hun også en holdning til det fænomen?