Paranoid holdning
Det er efter min mening en noget paranoid holdning til mænd, Mette Frederiksen giver udtryk for, når hun ikke mener, at mænd, der køber sex hos en prostitueret, bagefter kan varetage sit job som eksempelvis dommer, politibetjent eller skolelærer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er efter min mening en noget paranoid holdning til mænd, Mette Frederiksen giver udtryk for, når hun ikke mener, at mænd, der køber sex hos en prostitueret, bagefter kan varetage sit job som eksempelvis dommer, politibetjent eller skolelærer.
Hvis Mette Frederiksen i ramme alvor mener, at en mands sexlyst, der for en stund får ham til parkere sin hjerne 1/2-1 meter længere sydpå, afskærer ham fra i øvrigt at udfylde sit job på passende vis, åbner det efter min mening spørgsmål om, hvor mange der er i stand til at varetage et arbejde på baggrund af deres sexlyst, politiske overbevisning, religiøse tro osv.
Lad os bare tage politikere, det ligger jo lige for. Der er formentlig en del, som har besøgt en prostitueret, og vi ved jo i hvert fald, at magtfulde politikere både herhjemme og i udlandet har modtaget sexydelser fra kvinder, der frivilligt mod dyre gaver (hvilket vel også er en form for prostitution) har stillet deres krop til rådighed.
Men også mange kvinder er ufrivilligt blevet udnyttet. Hvis disse magtfulde politikere skulle være blevet diskvalificeret pga. deres sexlyster, ville der godt nok være en del præsidenter og andre statsledere, vi måtte have undværet at se i deres embede.
Hvad med muslimer, i hvert fald troende muslimer, der har et noget andet syn på ligestilling mellem mænd og kvinder i forhold til dansk lovgivning. Hvordan skulle troende muslimske dommere, politifolk, lærere, pædagoger og socialrådgivere kunne give piger og drenge, kvinder og mænd samme behandling. For deres tro dyrkes jo ikke kun inden for hjemmets fire vægge, men i døgnets 24 timer.