Det sædvanlige vrøvl

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Stine Bosse anklager mig 28/9 i JP for at være bedrevidende og kontrafaktuel, når det kommer til social dumping og EU’s rolle i dette. Man skal høre meget, før ørerne falder af, og med så meget andet fra SB og Europabevægelsen er et kritisk blik på EU ikke en af spidskompetencerne.

SB roser bl.a. EU-Kommissionens forslag til et nyt udstationeringsdirektiv, hvor hun igen viser, at hun altid sætter EU højest og er komplet ligeglad med almindelige mennesker. Faktum er, at kommissionen med det nye udstationeringsdirektiv lægger op til at fjerne medlemsstaternes ret til at sikre, at lønninger for udstationerede arbejdstagere svarer til nationalt niveau, samt at vikarer har ordentlige vilkår.

Det skal i stedet være EU-Domstolen, der skal kunne definere lønniveauet i det enkelte land. Det er selvsamme EU-Domstol, der i en række domme har givet forrang til de økonomiske friheder på det indre marked over kampen mod løndumping og retten til kollektiv aktion.

Det var også derfor, at et flertal i Folketingets beskæftigelsesudvalg sammen med parlamenter i en række andre medlemslande valgte at give EU-Kommissionen det ”gule” kort for at bryde med nærhedsprincippet i forbindelse med revisionen af udstationeringsdirektivet. En kritik, der også kom fra den danske fagbevægelse og endda Dansk Arbejdsgiverforening i et høringssvar. Kritikken valgte EU-Kommissionen dog som vanligt og ganske arrogant at overhøre og fastholde deres skadelige forslag.

Dette er blot et eksempel af mange, hvor EU er hovedårsag til – og dermed naturligvis ikke løsning på – social dumping i medlemslandene, men jeg forventer ikke, at SB er modtagelig over for fakta. Dertil er hendes forelskelse i EU alt for omfangsrig.